Annonce | Flyv med SAS til Boston – ELLE guider til den kultiverede by
Af Annonce - 18/01/2016
Home / Kultur / Oplev / Annonce | Flyv med SAS til Boston – ELLE guider til den kultiverede by
Boston er byen, der byder på det bedste fra den amerikanske kultur og historie sammen med alt, hvad du kan ønske dig indenfor lækre hoteller, restauranter og shopping. Fra den 29. marts flyver SAS dagligt direkte til Boston, så det er let og lige til at komme afsted! ELLE guider til kultiverede Boston...
Boston er en perle i USA, og i den grad en by, der er et besøg værd.
Boston er nemlig byen, der byder på det bedste fra den amerikanske kultur i tæt parløb med gamle europæiske traditioner. Der er en helt særlig ånd og historie i Boston – det var nemlg herfra, at nybyggerne og kolonialiseringen bredte sig til det øvrige USA efter revolutionen og uafhængigheden i 1776.
Udover at der er masser af historie og amerikansk kultur i Boston, så byder den også på cool secondhand-butikker, lækre shopping-gader, smukke teatre og selvfølgelig et hav af lækre hoteller og restauranter.
I galleriet har vi samlet vores rejseguide til kultiverede Boston, hvor du både finder inspiration til hvilke museer, du skal besøge, hvor du skal spise og (selvfølgelig!) alle de gode butikker, du shoppe løs i.
Hotel: Boston er en relativt dyr hotelby, og standarden er høj. Mange konferencer og forretningsrejsende gør byen til et tilløbsstykke, og det er svært at tale om en egentlig høj eller lavsæson, for der er fuldt tryk på hotellerne fra forsommeren og frem til jul. Men hold øje med diverse hotelsider på internettet for slagtilbud. Men Hotel Liberty , der ligger i smukke omgivelser i Boston, er virkelig et besøg værd - særligt fordi den indvendige interør er fuldstændig fantastisk.
Foto: newbury-st.com
Newbury Street: Newbury Street er byens bedste shoppinggade med butikker som Marc Jacobs, Ralph Lauren, Armani, Chanel, Diane von Furstenberg og den fedeste Kiehl’sbutik, du kan forestille dig. Men indimellem ἀnder du masser af små caféer, restauranter og andre mere tilgængelige butikker. Og i sidegaderne ligger de store butiksarkader og stormagasiner.
Foto: @louis_boston
Shopping: Hos Louis Boston finder du alt, hvad dit designer-shopping-hjerte kan drømme om - alt fra mærker som The Row, Proenza Schouler og Haider Ackermann.
Foto: John F. Kennedy Presidential Library & Museum
Kennedy-klanen:Bortset fra Washington er få steder i USA så knyttet til ’arven’ efter John F. Kennedy og stilikonet Jacqueline Kennedy. John F. Kennedys forældre, Joseph og Rose Fitzgerald, blev begge født i indflydelsesrige familier i Boston, og de boede i forstaden Brookline, da JFK blev født. Familien Kennedy opholdt sig mange somre i Hyannis Port på Cape Cod en times kørsel fra Boston – også efter at JFK var blevet præsident og havde giftet sig med Jacqueline – og ved Newport på Rhode Island, hvor fotografen i 1962 tog det berømte foto ovenfor. Det tilhører The John F. Kennedy Presidential Library & Museum ved havnefronten. Museet er værd at besøge og har fotosamlinger, bibliotek og udstillede genstande fra Kennedyfamiliens liv – bl.a. den kjole, Jackie bar, da hun giftede sig med JFK i 1953. Derudover kan vi også anbefale Isabella Stewart Gardner Museum og Museum of Fine Arts.
Foto: @topofthehub52
Cocktails: Der findes masser af lækre cocktail-barer i Boston, men vi anbefaler særligt Top of the Hub, Bond og Drink, som efter sigende skulle være 3 af de bedste cocktailsbarer i byen.
Foto: 2ndtimearound.com
Shopping: Second Time Around er en fin second-hand shop, hvor du finder Prada, Armani, Donna Karan og Gucci til 20-50% rabat!
Foto: henriettastable.com
Restaurant: Restauranten Henrietta's Table er en af Cambridges førende spisesteder - et must-visit i Boston!
Foto: Ninezero.com
Hotel: Hotel Nine Zero er et af byens bedste med en meget central beliggenhed. Atmosfæren er cool og kvaliteten høj, så her bor stjernerne.
Foto: @mikeandpattys
Restaurant:Mike & Patty's er det perfekte sted at spise morgenmad eller frokost. De skulle nemlig efter sigende have de skønneste toasts med alt, hvad hjertet kan begære. Mhm, se selv det lækre udvalg på spisestedets Instagram.
Foto: no9 park, boston, guide
Restaurant: No9 Park: Chefkok Barbara Lynch byder på et lækkert europæisk køkken og med den smukkeste udsigt over Boston Common er denne perle midt i parken bestemt et besøg værd.
Foto: @natashalarousse
Restaurant:Kongen over alle spiser er hummeren, som fanges i store mængder uden for kysten og fås for rimelige penge. Bedst serveret i baren og grillen i det historiske Oak Room med gamle egetræspaneler og stuk i loftet på hotel Fairmont Copley Plaza. Et dyrt must!