Sundhed

Opskrift: Gluten- og sukkerfri citronkage på crunchy mandelbund

11/09/2015

Blogger- og kogebogsforfatter Julie Bruun har endnu engang stillet vores sukkertrang med et sundt og lækkert alternativ. Denne gang med en super lækker, sukkerfri citronkage på en crunchy mandelbund, som er helt uden gluten!

Sukkerfrie fristelser er vi alle vist rigtig glade for. Og i denne uge kan du nyde en lækker, sund og sukkerfri citronkage fra blogger- og kogebogsforfatter Julie Bruun. Den har en sprød og saltet nøddebund og en cremet, sød og syrlig citroncreme. Og så er den toppet med en kraftig kakaoglasur! Mumsfilibaba, siger vi bare!

Få opskriften lige her!

Det skal du bruge:

Bund

– 20 dadler

– 125 g mandler

– 2 spsk kakao

– En lille tsk salt

– 1 spsk flydende sød eller 2 spsk honning

– 1 æg 

Creme

– 100 g cashewnødder

– 2 tsk sød

– 1 lille tsk salt

– 1 tsk vaniljepulver

– 3 spsk HUSK loppefrøskaller

– Skal af 1/2 citron og saft fra den hele citron

– Skal fra 1/2 appelsin og saft fra den hele appelsin

– 250 g skyr

– 1/2 dl vand

Topping

– 1,5 scoop vaniljeproteinpulver eller vaniljesukker eller flormelis

– 2 tsk sød (kan undlades, hvis du vælger vaniliesukker eller flormelis)

– 4 spsk bagekakao

– Ca. 1/2 dl vand

Sådan gør du:

Bund

– Hak mandler og dadler forholdsvis fint.

– Rør sød, salt, kakao og æg i.

– Bland godt og tryk bunden ned i en tærteform.

– Bag den ved 200 grader i ca. 15 minutter.

– Tag bunden ud af ovnen og smør den med 2 spsk mandelsmør eller peanutbutter – kan undlades, men giver en lækker saltet smag. 

Creme

– Blend cashewnødder til meget fint mel.

– Kom melet i en skål og bland resterende ingredienser i og fordel cremen på bunden.

Topping

– Bland ingredienserne til du får en chokoladesauce – prøv dig frem med vandet lidt ad gangen.

– Kom toppingen på kagen og stil den på køl eller frys. Kagen må gerne køle helt ned i et par timer.

– Pynt evt. med kokoschips, morbær, appelsin- og citronskal eller vælg din egen personlige yndlingstopping.

Læs også: Opskrift på rabarber grød med hindbær 

Byd veninderne, kæresten eller familien velkommen til en hyggelig aften eller eftermiddag med denne sunde sag, som smager syndigt godt. Velbekomme!

Psst…tjek andre af Julie Bruuns søde og sunde opskrifter i galleriet. Bare klik på pilene eller ‘swipe’ dig gennem opskrifterne.