Iben Diamants nye gin bog er lige på trapperne, og i den anledning har vi fået lov til at dele hendes opskrift på en lækker efterårs G&T med gulerod og kanel.
Gin-entusiasten, Iben Diamant, er aktuel med en ny gin-bog, som bliver den tredje i rækken. Iben har smagt sig igennem de nyeste ginner på markedet og mixet en kavalkade af nye, spændende drinks, som vi kan finde alle opskrifterne på i hendes nye bog.
I forbindelse med udgivelsen den 21. september 2018 har vi fået lov til at dele tre af hendes nytænkende opskrifter henover de kommende uger.
I sidste uge delte vi opskriften på en lækker og anderledes G&T med lakrids og chili, som kan findes lige her.
I denne uge forkæler smagsløgene med en G&T, som indeholder både gulerod og kanel. Udover at de to ingredienser giver drinken en skøn smag, så tilføjer de også en smuk, gylden finish, som passer godt til efteråret.
Opskrift:
- 4 Cl Elg Gin No.1
- 10 cl Fever-Tree Clementine & Cinnamon Tonic
- En strimmel gulerod
- Et stykke hel kanel
- Massere af store isterninger
…Voila!
Psst… I forbindelse med boglanceringen d. 21. september 2018 afholder Iben Diamant lidt af en ginfest, og du er selvfølgelig inviteret med. Læs mere om begivenheden på Facebook.
Bogen ‘Gin, Tonic og tilbehør – masser af nye opskrifter’ kan blandt andet købes i Bog & Ide og koster 70 kr.