Skønhed

World Aids Day: MAC sætter fokus på dagen i Magasin Kgs. Nytorv

- 01/12/2015

Mød Silas Holst, Ellen Hillingsø, Søren Hedegaard og mange flere, når MAC i dag den 1. december sætter fokus på World Aids Day i Magasin Kgs. Nytorv - denne gang med en imponerende milepæl i kampen mod sygdommen!

World Aids Day er en dag, hvor der sættes ekstra meget fokus på kampen mod sygdommene HIV og AIDS. Og det er en sag, som makeupfirmaet MAC har støttet i over 20 år.

MAC har nemlig siden 1994 doneret hele salgsprisen af deres VIVA GLAM læbestift og lipgloss til deres HIV/AIDS fond og har netop rundet knap 3 milliader kroner!

Læs også: MAC x Dita Von Teese lancerer limited edition læbestift

Det fejrer de i dag den 1. december i Magasin Kgs. Nytorv, hvor du blandt andre kan møde Silas Holst, Ellen Hillingsø, Søren Hedegaard, Cecilie Hother, Szhirley og Nicci Welsh, som vil fortælle, hvordan netop du kan støtte den gode sag.

Så smut forbi Magasin Kgs. Nytorv i dag mellem kl. 16.00-18.00 og støt en god sag!