Den 25-årige vintagebutiksejer Safiya Qureshi om inspiration, integritet og sin el-ladcykel.
Blå bog
Safiya Qureshi, dansk-pakistansk, 25 år. Født i Indre By og opvokset på Nørrebro i København, hvor hun stadig bor i dag. Ejer vintage- og udlejningstøjforretningerne Rentage og Future Memory og har for nylig uddannet sig til EMS-instruktør. Har tidligere arbejdet med salg for de danske modebrands Ganni og Helmstedt.
Den første kulturoplevelse, jeg kan huske, er at være i Marionetteatret i Kongens Have. Jeg er født i Indre By og gik i Teaterbørnehaven, som lå tæt på, så jeg har minder om at tage derhen efter børnehave med min mor, min to år ældre søster, Nahtashah, og nogle gange mine bedsteforældre.
Hvis jeg ikke lavede det, jeg laver i dag, ville jeg være blevet psykolog og arbejde med udsatte børn. Jeg har altid interesseret mig for de to veje – mode eller psykologi og har tidligere været frivillig på et asylcenter, hvor jeg arbejdede med et kreativt værksted med flygtningebørn. Jeg tror på, at ens liv kan tage mange drejninger karrieremæssigt hen ad vejen, så det er noget, jeg forestiller mig, jeg kan tage op igen senere, ligesom jeg for nylig har uddannet mig til EMS-instruktør, fordi det også er en vej, der interesserer mig. Generelt tror jeg ikke så meget på at arbejde fuldtid med ét projekt. Jeg har brug for at sprede mine interesser ud – også ift. mit arbejde.
En gadget, jeg ikke kan leve uden, er min el-ladcykel, men det er jeg faktisk tvunget til nu, for den er lige blevet stjålet. Den er som min bil. Jeg er meget på farten og fragter mange ting med mig rundt; vintagetøj til mine forretninger, min træningstaske mm. Jeg må have en ny hurtigst muligt.
I den sidste sms, jeg sendte, stod der “hører lige lydbog og fikser gulve, skat,” fordi jeg ikke tog den, da min veninde Sibi ringede. Vi elsker at tale i telefon sammen, så jeg har hende tit i røret, mens jeg laver andre ting, men ellers nyder jeg at høre lydbog. Da jeg sendte den her sms, hørte jeg ’One Day’, som er let og hyggelig at rende rundt og høre.
Den bedste gave, jeg for nylig har givet, var en massage til min mor i Amazing Space. Hun er læge og arbejder med børn og unge med kræft og fortjener al den omsorg, hun giver.
Når jeg har brug for inspiration, rejser jeg, ser på kunst eller går et smukt sted hen og får ro. Der kommer ofte en masse spændende idéer naturligt, når jeg tager mig tiden og roen til at udforske mit sind.
Min livret lige nu er fried chicken-burger eller -nuggets fra Jagger eller Poulette med chipotlemayo.
Skønhedsproduktet, jeg bruger igen og igen, er en vippebukker. Jeg bruger ikke så meget makeup til hverdag, men jeg begyndt at få lashlift, så jeg bruger den faktisk ikke så meget mere. Jeg føler, jeg ser så meget friskere ud med et vippebuk.
Mit forbillede er min bedstemor, der møder verden nysgerrigt og åbent men ydmygt. Jeg spørger tit mig selv: ”Hvad ville Kis gøre?” Jeg ser også meget op til mine forældre, der som læger begge dedikerer deres liv til at hjælpe andre med deres evner. Ellers har jeg ikke rigtig idoler, men jeg ser op til mange mennesker, jeg møder på min vej. Jeg er god til at minde mig selv om, at folk bare er mennesker.
På min ønskeliste står et ’Ocean’-armbånd fra Niels Monies til at matche min ’Ocean’-halskæde. Jeg har haft den i tre år og elsker den. Jeg køber meget tøj – også på grund af mit arbejde – men at købe smykker er en anden ting, fordi de varer for evigt. Jeg køber altid solid guld, så det er en investering, jeg kan bruge hver eneste dag. Jeg har for nylig investeret i en ’Ways’-ring – også fra Niels Monies – som jeg har kigget på i tre år. Den har givet mig en meget intimiderende hånd med en tigertattoo og en stor diamantring, men den afspejler nok meget godt, hvem jeg er.
Jeg drømmer også om et Victor Bengtsson-værk til min væg og en af Ava Samiis magiske epoxyskulpturer.
I min personlige stil kan jeg godt lide at mikse og matche forskellige kontraster. Hvis jeg har et “tomboy”-outfit på, styler jeg det med et par hæle, og omvendt sætter jeg sneakers til en kjole. Min stil er i øvrigt inspireret af asiatisk mode. Japan for silhuetter og forståelse for materialer og Pakistan for lag-på-lag-looket med f.eks. kjoler over bukser.
Mit bedste tøjkøb nogensinde er min Spider-Man x Moncler-jakke. Det er en dunjakke med imiteret spindelvæv. Mine bedste tøjkøb er altid jakker. Jeg synes, det er det fedeste, man kan købe. Mange toner deres outfits ned med en tidløs jakke, men jeg kan godt lide at gøre det omvendte med et statement-piece.
Min yndlingsfarve er rød. Engang var det grøn, men ’brat’-trenden har dræbt den for mig, så nu er det rød igen, som det var, da jeg barn. Rød er dyb, feisty og romantisk.
I min taske er der altid fitnesstøj og en notesbog. Mine venner driller mig generelt med, jeg altid har den største taske med mig, der bor i min ladcykel. Jeg kommer aldrig til at være typen, der sætter en lille, sød taske på bordet. Jeg vil gerne få trænet en lille smule hver dag, så derfor har jeg altid tøjet med mig, så jeg kan passe det ind i løbet af en dag. Notesbogen har jeg med, fordi jeg godt kan lide at minimere min skærmtid og skrive ting ned i hånden. Det gør også, at jeg er mere nærværende f.eks. i møder.
Den bedste duft i verden er kaffe og frisk lavendel, fordi jeg forbinder begge dele med noget dejligt og hyggeligt. Jeg elsker dufte, der minder mig om noget godt.
En egenskab, jeg sætter stor pris på, er integritet. Begge mine forældre vægter morale, respekt og integritet højt og har opdraget mig til det samme. Så når jeg finder mennesker med integritet i mine relationer i dag, er det virkelig en værdi, jeg værdsætter. Det er noget, man skal understøtte med sine handlinger. Man kan ikke bare sige, at man har det, og derfor er det en sjælden egenskab.
Den seneste ting, jeg har købt, som jeg elsker, er min ’Globe’-lampe fra Verner Panton. Det er ret sjældent, jeg finder noget, jeg virkelig elsker, men den er jeg så glad for! Den hænger over spisebordet i mit køkken. Tæt på står et andet nyere køb, ’Dulton’-spejlet af Yasuaki Sasamoto, som jeg også er glad for.
Byen, jeg ikke kan vente på at komme tilbage til, er Kyoto. Min søster og jeg var en måned i Japan i foråret, og vi endte med at forlænge opholdet i Kyoto. Jeg føler, byen havde en speciel ro samtidig med at have sjæl – meget lig København.
Favoritrummet i min lejlighed er mit soveværelse på grund af drageloftsmaleriet, der er lavet af Monika Mathal Hopland. Jeg havde en idé om et loftsmaleri og så et vægmaleri af en drage på en café på Blågårdsgade. Jeg spurgte dem, hvem der havde lavet det og blev sat i kontakt med Monika. Vi blev hurtigt enige om idéen og skabte samtidig en relation, blandt andet fordi vi begge har familie i Pakistan.
Hvis mit hjem brændte, ville jeg redde ting med affektionsværdi som billeder og dagbøger. Jeg er ret nostalgisk anlagt og gemmer alt muligt. Jeg har en stor kasse i kælderen med alt fra Tivolibilleder til biografbilletter. Den ville jeg være virkelig ked af at miste.
Den bedste souvenir, jeg har bragt hjem, er en håndlavet lysestage, skabt af sølvbestik, som jeg fandt på et marked i Berlin. Min far, der var med, syntes, den var alt for dyr, men jeg ville have betalt det dobbelte. Jeg skulle bare have den.
Den seneste bog, jeg har læst, er Malcolm X’ selvbiografi.
I mit køleskab er der altid grøn juice, chokohavremælk og eye pads fra Amazing Space.
Min yndlingsrestaurant er La Chope des Artistes i Paris. Jeg hygger mig også altid virkelig meget på Bottega Barlie i København – helst i et solspot om sommeren.
På repeat hører jeg “Talk To Me” med Drakeo the Ruler og Drake.
Filmen, jeg kan se igen og igen, er ’Shutter Island’. Den har et psykologisk plottvist til sidst, så jeg ville ønske, jeg kunne se den for første gang igen.
Hvis jeg kunne lave en forandring i verden, ville jeg sprede økonomien mere ud, så de rigeste i verden var nødsaget til at udjævne fattigdommen.