Skønhed

Sine Ginsborg: “Her er den største makeup-brøler, vi kvinder begår”

02/10/2018

Sine Ginsborg er en rutineret makeupartist og fast leverandør af de fineste beauty- og modeserier til ELLE. Vi har blandt andet udspurgt den erfarne skønhedsekspert om, hvad kvinders største makeup-brølere er ... Find ud af svaret, og få flere tips og tricks fra Sine Ginsborg i artiklen herunder.

Sine Ginsborg har været makeupartist i 25 år, er grundlægger og ejer af ’Sine Ginsborg Make-up School’, skønhedsekspert på Go’morgen Danmark samt flere gange vinder af prisen som Årets Makeupartist til ELLE Style Awards. 

Med Sines mangeårige erfaring indenfor beauty-branchen tænkte vi derfor, at det var på sin ret, at stille makeup-guruen nogle spørgsmål. ELLE spurgte hende om …

Hvad bliver du oftest spurgt om?

”Er det slut med al det der Kardashian-makeup? Men det er det ikke. Vi bruger stadig shading, som vi i virkeligheden altid har gjort. Det er jo ikke noget, som The Kardashians har opfundet. Vi bruger det bare i oftere. Jeg har det med contouring, som jeg har det med Monet. Det er flot, når du ser det langt fra! Jeg bliver også spurgt meget ind til, hvordan man får makeup til at holde… og for at være helt ærlig; den gør det jo aldrig. Det er en af grundene til, at jeg er fortaler for en mere naturlig makeup – en du eventuelt lige kan rettet lidt til bare med en finger. ”

Foto: Instagram
Hvilke makeup-brølere laver vi oftest?

”Den fejl, der gør mest ondt i mine makeupartist øjne, er folks øjenbryn. Altså, jeg kan sidde med de mest tjekkede lækre piger, og så har de alligevel de tarveligste øjenbryn. Du ved f.eks. hvor det inderste ligesom er bredt og lidt en rund kugle, og så knækker brynet ud over øjet. Brynet skal gå i en lige streg nederst fra starten af brynet til hvor end så knækket kommer længere nede – oftest lige forbi iris. Uden undtagelse. Det irriterer mig helt vildt meget. Det var faktisk derfor, at jeg blev makeupartist i sin tid. Så jeg kan få lov til at fixe folks øjenbryn!”

Læs også: Skønhedseksperten: Det her produkt gør foundation unødvendig

Foto: Instagram
Et sidste godt råd?

”Jeg er klart til ’less is more’ rent makeupmæssigt, og det har jeg altså arbejdet med i 25 år som professionel makeupartist. Og det bedste råd jeg kan give dig er virkelig at se på dig selv i spejlet og lægge makeup – i dagslys! Og husk på, at du skal ikke følge en eller anden opskrift. Du skal gøre, hvad der klæder dig. Øv dig eller spørg en professionel. Hvis du har fin og flot hud skal du aldrig gå med både concealer og foundation, og selvom du sikkert har fået at vide, at man putter mascara på alle vipper – jamen, hvis du har meget tætsiddende øjne skal du nok lade være med at putte mascara hele vejen og kun putte mascara på de yderste (det kan give en illusion af at øjnene sidder lidt længere væk fra hinanden).Vær ærlig og se dig selv i spejlet, og lad være med at gøre, hvad man ’bør’!”

Foto: Instagram