Anita Falslund er en vidunderlig og yderst passioneret hudnørd – faktisk, siger hun selv, at hun er kosmetolog til fingerspidserne. Hun har arbejde med hud i mere end 15 år og har sin egen fine klinik på Islands Brygge. Vi bad hende dele hendes bedste hudplejetips...
Anita, hvad er dit all-time favorit renseprodukt?
”’Moisture positive cleanser’ fra mærket Bioelements fordi den renser huden uden at efterlade en hinde, som mange cremede renseprodukter gør. Og så er den mild og beroligende samtidig med, at din hud bliver fin og ren med en optimal PH-værdi efterfølgende.”
Det er jo blevet koldt – hvad er ifølge dig den bedste anti-kulde-creme?
”’Really Rich’ også fra mærket Bioelements. Den er nemlig tilpas fed uden at fedte huden. Den er lavet med ingredienser, der kan beskytte og holde på fugten i huden.”
“Jeg ville aldrig gå i seng uden at rense huden først!”
Hvad gør du, når du vil forkæle dig selv?
”Jeg starter dagen med træning, spiser sund mad dagen igennem, og bruger min lysmaske fra facelite. Efterfølgende ligger jeg en lækker sheetmaske (helst ’Imprinting hydrogel mask’ fra Bioeffect) for optimal fugt og ligger 20 minutter på min sømmåtte herhjemme (ren meditation for krop og sjæl). Og så slutter jeg altid min dag med at sidde i sofaen med min mand og min søn og slapper af sammen med dem.”
”Alternativt tager jeg på spa, hvor jeg elsker at få ny inspiration samt mærke ro og forkælelse med massage, behandlinger, spaområdet (hvor min favorit er at gå mellem det helt kolde og opvarmede vand) og selvfølgelig saunagus der bare er nr. 1.
Læs også: De bedste trick til festlig glimmer-makeup.
Giv os dit bedste hudtip please?
”For lang tid siden var der en massør, der fortalte mig, at jeg skulle slappe af i mit ansigt, inden jeg lagde mig til at sove, og det er den rareste følelse, for man lægger ikke mærke til, hvor spændt ens ansigtsmuskler er, før man faktisk slapper af i dem, og så er du også sikret meget mere skønhedssøvn.
Hvordan opnår du den ultimative glød til en festlig aften?
“Jeg drikker en masse vand dagen igennem, eksfolier huden i badet, påfører en god fugtmaske. Efter afrens, påfører jeg en fugtmist, fugtserum og en lækker creme, som masseres godt ind, så jeg får sat gang i blodcirkulationen. Det gælder om at få fugtet huden godt igennem, da fugt er lig med glød.”
Hvad gør kosmetologen, hvis hun får en bums? #yikes
”Hvis den er hvid, vasker jeg mine hænder, tager kleenex om fingre og presser forsigtigt det hvide ud. Efterfølgende bruger jeg et spot-treatment og påfører og lader ellers helt være med at røre området igen. Jeg rører sjældent ved min hud generelt, med mindre det er for at rense eller bruge produkter fx.”