Skønhed

De bedste gaver til den nybagte mor på barsel

- 03/12/2018

Livet på barsel: Det er en vidunderlig men hård omgang for de fleste, og derfor råder Beauty Director Anne P. dig til hvilke forkælende produkter, du skal give til hende den superwoman du kender, der for nyligt har født. (Eller til dig selv, fordi du jo ved, hvor sej du er!)

Selvom det jo er fristende at komme med bittesmå stykker nuttet tøj eller den blødeste bamse i hele verden til din veninde/søster/kollegas nye fine lille baby, men glem endelig ikke moderen. Hun går formodentlig igennem den vildeste tid, og kunne helt sikkert også godt bruge lidt kærlig og omsorgsfuld opmærksomhed.

 

 

Jeg har selv været der et par gange, og har faktisk flere gange i barselsgave kommet med en gigantisk bradepande med hjemmelavet lasagne, da jeg helt klart selv ville have elsket at spise mad, der havde taget mere end 4 et halvt minut at lave. Pling!

 

Foto: Privat

 

Men med mindre du finder noget søvn på dåse, eller overskud i sprayform, så er lidt selvforkælende skønhedsprodukter uden tvivl også noget, der er hjerteligt kærkommen, og du ved jo, hun fortjener det!

 

Læs også: Hvordan makeupartist Anne Staunsager får den smukkeste glød

 

I galleriet nedenfor er der 8 produkter, jeg selv ville have elsket at bruge (nogle af dem brugte jeg faktisk også) da jeg var på barsel, og var ude at trave med barnevognen.