Skønhed

Danske Marie Thomsen om at være makeupartist for Liv Tyler

- 26/02/2019

ELLEs Anne P. har taget en snak med Marie Thomsen, som er en af Danmarks dygtigste og travleste makeupartister, om dét at være makeupartist for ingen ringere end... Liv Tyler.

Marie Thomsen er en af Danmarks dygtigste og travleste makeupartister.

 

Hun er svunget penslerne i mere end 13 år, og har arbejdet for alt fra internationale modemagasiner som ELLE, Marie Claire, Harper’s Bazaar til kendte power-stjerne-kvinder som vores egen HKH Kronprinsesse Mary til Hollywood stjernen med seriøs rock ’n’ roll i blodet Liv Tyler. 

 

ELLEs Beauty Director Anne P. har taget sig en snak med den anerkendte makeupartist, om hendes samarbejde med Hollywood stjernen samt frittet hende for hendes all-time bedste makeuptip.

 

Hvordan gik det til, at du kom til at arbejde med Liv Tyler?

Første gang jeg arbejdede sammen med Liv, var på en skydning for Russisk Harper’s Bazaar. Vi var på et kæmpe luksusresort i Tyrkiet, og lavede både forside samt en serie i 30c varme. (Mange billeder er lig med en  meget lang dag, red.) Liv var skøn, og elskede den makeup, jeg havde lagt.

Efterfølgende bookede hun mig sammen med hendes faste hårstylist James Brown (Bedste ven med Kate Moss) til en rejse til Kina, hvilket var en kæmpe oplevelse. Og siden har hun booket mig mere end 10 gange, når hun skal noget særligt, som at overrække en pris, lave interviews osv. Det er super hyggeligt. 

 

Foto: Agata Pospieszynska

 

Hvordan foretrækker hun hendes makeup?

Når jeg ligger makeup på Liv, taler vi om, hvad hun skal have på, hvad det er hun skal, hvordan håret skal være osv. Derefter ligger jeg en makeup, der passer, så det hele går op i en højere enhed, Nogle gange ret naturlig, andre gange mere glamour med røde læber og markante øjne. Men altid smukt og klassisk. 

 

Er der et par af Livs favoritprodukter, du kan dele med os?

Jeg kan afsløre, at når jeg laver red carpet makeup på hende, bruger jeg altid Young Blood Loose Mineral Foundation. Den dækker, holder, og har et naturligt ikke ‘makeuppet’ finish. På vores sidste job sammen i Berlin, gav jeg hende mine Glossier Generation G læbestifter med hjem, da de virkeligt passede godt til hende.

 

Foto: Jumbo Tsui

 

Hvad er dit favoritlook på hende? 

Jeg elsker, hvordan Liv ser ud i den serie, vi lavede til magasinet Madame Figaro China, hvor hun fik en lidt smudgy øjenmakeup og nude læber. Hun ser både meget cool og stærk ud med det look. 

 

Hvilket makeup råd giver du oftest?

At smuk hud er det vigtigste for en smuk makeup, at det er det bærende kanvas, om du vil. 

Hud der strutter af sundhed, har den mest tiltrækkende effekt på andre mennesker. Og så er jeg af den personlige overbevisning, at makeup ikke skal lave om på dit udseende, men skal understøtte det.

 

Læg også: Se Maries gode råd til netop overstående look

 

Hvad tror du, vi ville blive overrasket over at vide om hende?

Liv er ligeså livlig, sjov og fuld af god humor, som man kunne håbe på. Hun er utrolig godt selskab! Den type kvinde man gerne vil være veninder med. På vores rejse til Shanghai fandt vi ud af, at vi begge VIRKLIG godt kan lide steamed dumplings. Jeg hepper på, at det er det vi skal have næste gang, vi skal arbejde sammen igen.