Hvis du er hurtig, kan du få fingrene i nogle rigtig gode beautyprodukter til en meget fornuftig pris. ELLEs Beauty Director Anne P. har fundet 10 af dem, hun gerne selv vil have...
Jeg er lidt splittet mellem at sige, at man jo aldrig kan have for mange skønhedsprodukter til at fortælle, at jeg ikke just mangler nogle.
For sidstnævnte er nok sandheden, men med det sagt, så elsker jeg jo også forkælende og forskønnende produkter – dem der virker vel at mærke.
Derfor har jeg snuset lidt rundt for at se efter gode produkter på tilbud – med andre ord; dem, der virkelig er pengene værd, og som du bør investere i, mens de er billigere end normalt.
Læs også: Anne P: Her er mine 5 mest uundværlige makeup-hacks
Se med i galleriet nedenfor og se, om der er nogle, som du måske ikke ligefrem mangler, men måske heller ikke har lyst til at undvære.
Foto: PR
Brynpen
En super god brynpen – ikke mindst på grund af vinklen af pennens spids. Tegn brynet op, og red forsigtigt i gennem med børsten i den modsatte ende for et mere naturligt look.
’Brow Definer’, Anastasia Beverly Hills, normal pris 225 kr. – nedsat 180 kr.
Køb her
Foto: PR
Øjenskyggepalet
Jeg er sjældent specielt pjattet med øjenskyggepalletter, da der altid er den der lidt onde orangerøde eller off-blå i bland, der altså bare ikke skal i nærheden af mit øjenområde! Men denne hverdagspalet fra skønne Benefit Cosmetics synes jeg, både er fin og mega brugbar. Haps til den.
‘Vanity Flare Palette’, Benefit Cosmetics, normal pris 330 kr. – nedsat 165 kr.
Køb her
Foto: PR
Hårelastikker
Ikke alene er de mere skånsomme for håret, men de holde også utrolig godt. Ubetinget de elastikker jeg brugte mest, da jeg arbejdede som hår & makeupartist, men også dem jeg er gladest for i mit eget hår. Nu når jeg tænker over det, kunne jeg muligvis godt bruge nogle nye….
’Gennemsigtig Hårelastikker’, Blax, (8 stk), normal pris 69 kr. – nedsat 28 kr.
Køb her
Foto: PR
Helende balm
En gammel kending, der går ind og plejer og heler og lindrer læber, albuer… eller hvor du egentlig smører det på. Dog har jeg muligvis overdoset i 1990’erne, så nu foretrækker jeg den parfumefrie version.
‘Eight Hour® Cream Skin Protectant Fragrance Free’, Elizabeth Arden, normal pris 300 kr. – nedsat 150 kr.
Køb her
Foto: PR
Highlight
Er du til det naturlige skandinaviske look, er denne palet nok ikke for dig. Men er du oprigtig talt fan af highlight og glødende hud så er denne palet fra Huda Beauty muligvis som dit mekka. Man kan kreere virkelig smukke highlights, fremhæve amourbuen, duppe øjenkrogen osv. Mega smukt.
‘3D Highlighter Palette’, Huda Beauty, normal pris 360 kr. – nedsat 252 kr.
Køb her
Foto: PR
Lash Serum
Ubetinget det lashserum som jeg har prøvet, der virker bedst. Og det virker. Så længe du er flittig til at få smut det langs vippekanten, så skal de aktive ingredienser nok gøre deres!
M2 Beauté Eyelash Activating Serum, normal pris 990 kr. – nedsat til 530 kr.
Køb her
Foto: PR
Neglelakfjerner
Denne neglelakfjerner er tæt på uundværlig. Ok, det er ikke fordi det er mig umuligt at bruge vat og lidt acetone, men det er jo bare en fornøjelse at gøre processen kortere. Super effektiv og utrolig nem at bruge.
‘Dip in Nail Polish Remover’, Magasin Du Nord Beauty, 75 ml., normal pris 55 kr. – nedsat 27,50 kr.
Køb her
Foto: PR
Duft
Den originale og vidunderlige duft af renhed og sæbe. En af de absolut bedst sælgende parfumer i Danmark, og nu tilmed med et tilbud, der er værd at føle på.
’Clean Original’, eau de parfum, Clean, 60 ml, normal pris 600 kr. – nedsat 300 kr.
Køb her
Foto: PR
Pudespray
Lidt af en favorit hjemme hos mig, hvor både jeg og ungerne med glæde benytter os af lavendels dejlige beroligende effekt. Et par spray på puden eller der omkring, og træk vejret dybt.
‘& Now To Sleep Pillow Spray’, REN, normal pris 199,95 kr. - nedsat 160,95 kr.
Køb her
Foto: PR
Mineral foundation
Ubetinget en af de bedste mineral foundations – ever. Den dækker virkelig flot og beroliger huden. Brug med en stor løs kabukibørste for det flotteste resultat.
‘Natural Mineral Foundation’, Youngblood, normal pris 430 kr. – nedsat 300,95 kr.
Køb her