Den første europæiske makeup artist, der har fået fornøjelsen af et eksklusivt samarbejde med det hypede makeupmærke, NYX Cosmetics, er den svenske blogger, Linda Hallberg, der nu har en makeup-linje for NYX klar, som opfordrer alle makeup-elskerne til at være eksperimenterende og gå all-in hver dag.
Det meget omtalte og enormt hypede og eftertragtede makeupmærke, NYX Cosmetics, som har hjemme i Los Angeles, og er kendt for sin gode kvalitet og fornuftige priser, har nu udviddet territorium til den anden side af Atlanten, hvilket har ført til et samarbejde med den svenske blogger og makeup artist, Linda Hallberg.
Hemmeligheden bag NYX Cosmetics’ hype og popularitet ligger i deres konstante fokus på digitalisering og global online kommunikation, hvilket også er grunden til deres samarbejde med Linda Hallberg, som er en af skandinaviens største bloggere.
Linda Hallberg har, i samarbejde med NYX Cosmetics, skabt makeup-linjen ”FULL THROTTLE”, som er baseret på den svenske bloggers eget yndlings look og, som opfordrer alle makeup-elskere til at være kreative og udfordrende, når det kommer til makeup, samt at gå all-in – ikke kun i festlige anledninger – men på daglig basis.
Læs også: Se makeupmærket, som alle googler lige nu
”FULL THROTTLE” består af otte Eyeshadow Palettes, tolv vandfaste og matte Lipsticks, ni Eye Shadow Sticks og seks Cheek Contour Duo Palettes.
Looket, som makeup-linjen er baseret på, er Linda Hallbergs yndlings look, og er inspireret af en kombination mellem forskellige subkulturer og Linda Hallbergs egne følelser. Om looket siger hun:
”Jeg elsker at blive inspireret af forskellige subkulturer, såsom goth, punk, rock og så videre, fordi det er mennesker, som virkelig tør udfolde sig gennem en specifik stil eller et specifikt look. Det elsker jeg. Og selvfølgelig bliver jeg også meget inspireret af de sociale medier og af min egen erfaring og mine egne følelser.”
”Makeup er sjovt! Vær ikke bange for at experimentere,” er den svenske blogger og makeup artists motto, og det er det motto, der har dannet grundlag for hendes nylancerede makeup-linje for selveste NYX Cosmetics.