ELLEs Health Editor, Stephanie Bang, ELSKER chokolade og kan ikke få for meget af det. I den forestående weekend vil hun forkæle sig selv med denne her syndige chokolademælk, som sender dig en smuttur til himlen.
Hvem elsker ikke chokolade? En dejlig, kold chokolademælk kan få de fleste i godt humør, og ELLEs Health Editor, Stephanie Bang, tør næsten love, at både børn og voksne vil juble over den.
Den syndige nougat-chokolademælk her er lavet på ristede hasselnødder, som giver en blød nougatsmag, og så er den tilsat en meget mørk chokolade på 85%.
Er du ikke til en alt for kraftig chokoladesmag, kan du bruge en mildere chokolade.
Du kan godt glæde dig, for den her chokolademælk smager rigtig godt!
Opskriften giver ca. 1,2 liter chokolademælk.
Ingredienser:
- 180 gram hasselnødder
- 2 modne bananer
- 8 dadler
- 100 gram mørk chokolade (85%)
- 1 spsk. raw kakaopulver
- 1 vaniljestang
- 1 liter vand
Læs også: Rødbedesalat med perlespelt og fårefeta.
Fremgangsmåde:
- Hasselnødderne skal ristes i ovnen på en bageplade i små 20 minutter ved 125 grader.
- Lad dem køle af og nulr derefter skrællen af nødderne.
- Blend alle ingredienserne i en kraftig blender og stop først, når du har en fuldstændig flydende chokolademælk.
- Drik gerne chokolademælken samme dag. Den skal serveres kold.