Forkæl dig selv med en sundere version af den klassiske og lækre gulerodskage med denne version fra Julie Bruuns Blog med glutenfri cheese-topping. Få opskriften her...
Mhm, hvem har ikke en forkærlighed for den klassiske gulerodskage med den lækre cheesetopping? Nu kan du med god samvittighed gå igang med klassiskeren -madblogger og kogebogsforfatter, Julie Bruun, har nemlig lavet en sund version af gulerodskagen med glutenfri cheese-topping.
… Mhm, what’s not to like?
Få opskriften her:
Det skal du bruge:
- 150 g. gulerødder (2 stk)
- 100 g. æble (1 stk)
- 200 g. mandler
- 150 g. butterbeans
- 3 æg
- 3 spsk. flydende sød (andet sødende kan også sagtens bruges)
- Desuden følgende krydderiblanding: 2 spsk. kanel, 1,5 tsk. kardemomme, 1,5 tsk. salt, 1 knsp. hvidt peber (kan undlades eller skiftes ud med almindelig peber) og 1 knsp. neliker
Sådan gør du:
- Rengør gulerødder og æbler og riv begge groft. Pres overskydende væske fra og kom det i en blender sammen med mandler, æg, sødende og krydderiblandingen
- Mængden på bønnerne er målt drænet. Disse skylles og kommes ved blenderen
- Det hele køres rundt til massen er godt blendet. (Du kan også undlade at blende æble og gulerødder og i stedet tilsætte det i revet tilstand)
- Kom det i en springform, den jeg brugte var 20 cm. Og bag kagen ved 200 grader i en halv times tid. De sidste 5 minutter tog jeg kagen ud af formen og gav den det sidste varme sådan.
- Lad kagen køle af og lav i mellemtiden din ostefrosting
Opskrift: Ostefrosting
Det skal du bruge:
- 3 dl skyr
- 100 g. natural flødeost
- 1 tsk flydende sød
- 1 øko citron
Sådan gør du:
- Rør skyr, flødeost og sød godt sammen og riv skallen fra citronen og tilsæt. Jeg tilføjede også en sqeeze af citronsaften (2-3 spsk.)
- Kom cremen på den afkølede bund og nyd du dig et stykke.
… Velbekomme!
Er du til den mere usunde udgave af gulerodskagen, kan du finde opskriften på gulerodskage med ostecreme her!