I ELLEs martsnummer, som er på gaden nu, stiller vi skarpt på plantebaseret kost, og i den anledning har vi fået lov til at dele nogle opskrifter fra Mia Gardums bog 'Plantemad'. Få hendes opskrift på spaghetti med rosenkål og citronsauce her...
For to år siden valgte 23-årige Mia Gardum at omlægge sin livsstil og udelukkende leve af plantebaseret kost. Det er der kommet bogen ‘Plantemad’ ud af, og vi har i anledningen af vores fokus på plantebaseret kost i det aktuelle ELLE fået lov til at dele tre opskrifter fra den nye bog.
Bogen blev skabt på baggrund af en mangeårig interesse for sund livsstil, men Mia Gardum manglede hjælp og vejledning til at leve efter principperne, uden at det blev besværligt. Derfor er hendes nye bog udformet som en guide, der skal hjælpe og inspirere andre til en sundere livsstil med en sunde, lette og lækre plantebaserede retter.
Vi har tidligere delt en opskrift på ovnbagt aubergine på bund af linser og senest opskriften på cremet quinotto med svampe. Og nu deler vi den tredje og sidste opskrift fra bogen ‘Plantemad’, som er på gaden nu.
Om retten siger Mia Gardum selv:
“Jeg har heldigvis aldrig været kræsen, men hvis der var én ting, jeg som barn virkelig ikke brød mig om, så var det rosenkål. Og det er faktisk lidt sjovt, for i dag elsker jeg det. Hemmeligheden bag himmelsk rosenkål er at få dem tilberedt på den rigtige måde. Hvis de blot koges, bliver de tamme i smagen, men hvis de blancheres, steges eller grilles i ovnen med de rigtige smagsgivere, er det en helt anden oplevelse at spise dem. I denne opskrift snittes de fint og steges sammen med porre for til sidst at blive vendt med pasta og en cremet citronsauce. Jeg er ret sikker på, at denne opskrift kan vende alle rosenkålshadere!“
Få opskriften her (til 2 personer):
200 g rosenkål1 porre1 fed hvidløg½ spsk. olivenolie300 g fuldkornsspaghettiSkal af ½ usprøjtet citronFriskkværnet peberSauce:1½ dl cashewnødder1 dl vandSaften af 1 citron1 spsk. gærflager1 tsk. revet citronskal(usprøjtet)¼ tsk. saltFriskkværnet peberCashewnødderne lægges enten i blød i koldt vand 4 timer før brug eller overhældes med kogende vand og trækker dernæst i 2 timer.Fjern de yderste blade af rosenkålen, halver og snit dem derefter i strimler. Porren renses, halveres og snittes derefter i tynde skiver. Hvidløget snittes fint.Varm olien i en pande, og sauter hvidløg, rosenkål og porrer til porrerne er blevet bløde, og rosenkålen stadig har en smule bid. Imens koges spaghettien efter anvisningen på pakken.Blend ingredienserne til saucen grundigt til den er cremet.Vend dernæst saucen med spaghetti, rosenkål og porrer. Top med revet citronskal og friskkværnet peber.her