Lav dine egne power-cupcakes med god samvittighed ...
Vi har bedt den seje sundhedsskribent, RikkeMaija, om en opskrift på noget lækkert, som IKKE giver alt for dårlig samvittighed …
Og her er den så! Opskriften på sunde cupcakes!
Her er opskriften på dine egne lækre cupcakes som du kan spise med god samvittighed.
Det er kun toppingen som indeholder sukker, alt andet i dem er at anbefale som et lækkert og sundt mellemmåltid
Enjoy ?
Opskriften giver ca. 12 styks.
Du skal bruge:
200g nødder (para, cashew, hassel, mandler el. lign)?
100g kokosmel?
75g dadler eller saftige tørrede figner?
1 stor moden banan?
3 øko æg?
75g smeltet kokosfedt?
1dl Skyr eller kvark?
2tsk. Bagepulver?
1tsk. Vanilje pulver?
lidt salt?
ca. 1 håndfuld af din ynglings mysli med frugt
Så nemt er det:
Kom nødder, kokosmel, dadler og banan i en foodprocessor og kør det godt sammen.
Tilsæt kokosfedt, skyr og æg og blend masse glat.
Vend resten af ingredienserne i og fyld dejen i 12 muffinsforme.
Bag dem ca. 12 minutter ved 190°C – lad dem køle af og pynt dem med glasur.
Topping:
100g plantemargarine
200g frisk ost?
Flormelis til at smage til med?
7-8 blåbær eller brombær
Blend bær med halvdelen af friskosten. Pisk margarine og vend sammen med friskost og de blendede bær.
Smag til med flormelis og sprøjt cremen på kagerne.
Du kan læse flere sunde opskrifter og meget andet på RikkeMaijas hjemmeside!