En blød og svampet konsistens og smagen af æble og peanut... Lyder det ikke lidt for lækkert? Få hele opskriften på brød med peanutbutter og æble fra Julie Bruun her.
Madblogger og kogebogsforfatter, Julie Bruun, er klar med en ny og lækker opskrift til læserne! Denne gang har Julie Bruun lavet en opskrift, der både indeholder æble og peanutbutter… Mhm, en lækker kombination!
Julie Bruun har kreeret et brød med peanutbutter og æble, der er en blanding af et brød og en kage. Men for ikke at skuffe nogen ved ordet “kage”, fortæller Julie Bruun, at vi hellere må kalde det for brød (…men det smager af kage!).
Se også: Sunde snickerskugler der smager himmelsk!
Og når det bliver juletid fortæller Julie, at man sagtens kan lave en “juleversion” af opskriften og tilføje ingredienser som kanel, kardemomme, nelliker eller stødt ingefær – smart!
Men hvis du er klar på den helt originale opskrift på det lækre æblebrød med peanutbutter finder du “basisopskriften” her:
Ingredienser:
– 4 æg
– 1 dåse butterbeans
– 3 dl. grahamsmel
– 2 dl. skyr
– 2 tsk. bagepulver
– 1 lille tsk. salt
– 2 spsk. honning
– 2 store spsk. peanutbutter (og man må gerne putte ekstra i, siger Julie Bruun)
– 1 æble og lidt kanel..
Opskriften rækker til en rugbrødsform med en længde på ca. 25 cm.
Se også: Chips på den sunde måde
Sådan gør du:
– Tænd for ovnen på 200 grader
– Kom alle ingredienserne i en blender (minus æble og kanel)
– Kom dejen i en rugbrødsform beklædt med bagepapir
– Skær æblerne i små skiver og stik dem ned i dejen, gerne lidt tæt
– Drys med lidt kanel og kom kagen/brødet i ovnen
– Giv brødet en lille halv time, tjek evt. til det efter 20 min.
Herefter er der vist kun én ting tilbage at sige: Velbekomme!
Swipe dig gennem billeder af opskriften i galleriet nedenfor…