Sundhed

Opskrift på karamelmuffins med chokoladetop

07/08/2015

Madblogger og kogebogsforfatter, Julie Bruun, forkæler os denne gang med skønne karamelmuffins med lækker chokoladetop - helt uden sukker, mel og smør. Få hele opskriften her.

Står du og mangler den perfekte dessert til en middag med veninderne? Så prøv Julie Bruuns karamelmuffins med chokoladetop – helt uden sukker, mel og smør – der kan nydes med rigtig god samvittighed. 

Opskriften rækker til 6 stk., og du får hele opskriften her. 

Det skal du bruge:

Bund

– 100 g dadler

– 100 g mandler

– 1 dl vand

– 1 dl havregryn

– lidt salt

– 1 spsk kokosolie

Chokotop

– 100 g dadler

– 1 dl vand

– 50 g mørk smeltet chokolade

Sådan gør du:

– Kom mandler og dadler i en minihakker og kør godt rundt.

– Tilsæt herefter vand, gryn, salt og lidt smeltet kokosolie.

– Pres bundene ud i nogle muffinforme. Brug eventuelt en silikoneform.

– Smelt chokoladen over vandbad og hak dadler i en minihakker igen.

– Bland dadler, vand og chokolade og rør godt rundt.

– Kom cremen ovenpå bundene og stil på køl. Gerne i nogle timer, så når de at sætte sig og blive dejligt kolde.

Læs også: 12 madvarer, der gør du gladere

Og så har du den lækreste dessert eller snack, som du kan nyde helt uden dårlig samvittighed. Velbekomme!

Foto: Julie Bruuns blog