Sundhed

Opskrift: Glutenfri foccacia med rosmarin og cherrytomater

15/07/2015

Pift enhvert måltid op med Julie Bruuns opskrift på glutenfri foccacia med rosmarin og tomat. Helt perfekt som tilbehør til de fleste aftensmadsretter!

Glutenfri foccacia med roamarin og tomat er det perfekte tilbehør uanset hvilken ret, du vælger at kaste dig ud i til frokost eller aftensmad. 

Opskriften, der er lavet af madblogger og kogebogsforfatter Julie Bruun, er lavet til fordel for alle dem, der ikke kan tåle gluten, men brødet kan også sagtens erstattes med almindeligt mel. 

Det skal du bruge:

  • 2 æg
  • 1/4 pakke gær
  • 1-2 spsk. salt
  • 3 dl. lunken vand
  • 6 dl. glutenfrit mel (eksempelvis majsmel og kikærtemel, lige del af hver)
  • 2 dl. hirseflager
  • En håndfuld god fetaost
  • Desuden cherry tomater, frisk rosmarin, olie og flagesalt

Sådan gør du:

  • Kom æg, salt og vand i en skål og opløs gæren heri
  • Tilføj nu mel og hirseflager og rør godt rundt
  • Lad dejen hæve under et klæde på køkkenbordet i to timers tid
  • Smuldr feta i dejen og pres den ud på en bageplade i den højde, du ønsker
  • Pensl brødet med olie og pres halve tomater og friske rosmarinkviste ned i.
  • Drys lidt flagesalt over og bag brødet 20-25 min ved 200 grader

… Velbekomme!