Skøn juice fuld af alt det bedste grønne og gule – sundt med sundt på!
1 gavmild håndfuld spinat (helst frisk)
2 cm tyk citronskive med skræl (økologisk)
2-3 æbler
2 spsk. moden avocado
5 isterninger
Pak først juiceren med spinat/citron/spinat og herefter æbler, og juice det hele. Der skal lægges lidt kræfter i pga. spinatens tætte struktur.
Fjern sten og skal fra avocadoen, og smid kødet direkte i blenderen sammen med isklumperne. Blend i ca. 30 sekunder. Vær opmærksom på avocadomængden. Bruger du for meget, bliver juicen nemt for ‘fed’ for manges smag.
Resultatet af indsatsen? Stjernesund juice i fantastisk grøn farve, med masser af sund power fra spinatens jern, avocadoens sunde fedt (omega-fedt), B-, C-, K-vitamin og meget mere.
Månedens Health kick er lavet i samarbejde med Seedjuice.com.
Vil du hellere yde end nyde, kan du købe den friskpresset hos Seed Juice, Skindergade 33, 1159 København K Fås i tre størrelser, 38-49 kr.