Sundhed

Kom hurtigt i form med Joe Wicks internationale bestseller ”Lean in 15”

- 20/10/2016

I forordet til Joe Wicks kogebog ”Lean in 15”, der i England på et halvt år har solgt over 1 million eksemplarer, skriver han, at han aldrig havde forestillet sig at ideen om at poste enkle opskrifter, som kan tilberedes på 15 minutter, skulle gå hen og blive en kæmpe succes. I dag udkommer Joe Wicks kogebog ”Lean in 15” på dansk.

”The Bodycoach” Joe Wick har med sit koncept: At uploade små videoer med opskrifter og træningsøvelser, der kan laves på 15 minutter, fået 1,4 millioner følgere på Instagram og hver dag kommer flere til.  Måske fordi rigtig mange af os har en travl hverdag, hvor det er svært at sætte tid af til træning og madlavning, har Joe Wick fået så meget succes. I hvert fald har bogen ”Lean in 15” i England på et halvt år solgt over 1 million eksemplarer, og i dag udkommer den på dansk ved forlaget Strandberg Publishing.

Se også: Malene Munkholms bedste råd og tips til løbeturen

Joe Wicks filosofi er enkel: Hvis du følger din krops naturlige rytme og kombinerer mad og træning rigtigt, vil du få stærkere muskler og forbrænde mere fedt for i sidste ende at opnå den krop, som du ønsker dig. Derfor er det med Joe Wicks tilgang til kost og træning slut med smagsfattige diæter og utallige timer i træningscentret, og følgere i tusindvis deler hver dag deres succeshistorier med træningen på Instagram og Facebook.

”Lean in 15” indeholder mere end 100 opskrifter, som du kan tilberede på 15 minutter, og hvis ingredienser booster din krop både før- og efter træning. I bogen giver Joe Wick desuden de 15 mest effektive HIIT-træningsøvelser, der sætter din forbrænding i vejret.