’Winter is coming’ er ikke bare et fast udtryk i den populære Games of Thrones-serie, men også i den rigtige verden. Men er vinteren virkelig så streng? Nej, siger eksperterne. ELLE undersøger, hvordan du forebygger vintertræthed og lærer at elske vinteraftener (næsten) lige så meget som sommeraftener.
Sommeren er for alvor forbi nu. Borte er de lange, lyse, milde aftener med picnic og promenade. Mange af os begynder at føle os trætte og i dårligt humør i takt med, at dagene bliver kortere og aftenerne mørkere.
Læs mere om Guccis børnekollektion for efterår/vinter 2013-2014 her
To ud af tre danskere føler, at deres humør påvirkes af de mørke vintermåneder, heraf en stor del kvinder.
Og selvfølgelig kan det føles svært at acceptere, at det er vinter, især efter en så vidunderlig sommer, men ifølge eksperterne kan du lære at nyde det – det er bare et spørgsmål om holdning.
“Som levende organismer bliver vi selvfølgelig påvirket af lys, mørke, kulde, varme m.v., men vi kan træffe et bevidst valg om at skabe daglige tiltag, der hjælper os kærligt igennem vinterens kulde og mørke,” siger lifecoach Bettina Uma Knudsen fra Lifefocus.dk.
Se 12 striktrøjer fra 265-1500 kroner i galleriet her
Hun betoner vigtigheden af det sociale.
“Modsat om sommeren, hvor vi naturligt opholder os mere ude, kræver det en lidt større indsats, når det er mørkt og koldt udenfor, ikke at isolere sig. Men vi er flokdyr og har behov for social kontakt for at føle os som en del af flokken og værdifulde som mennesker. (Vinter)-depression er jo meget ofte forbundet med følelsen af utilstrækkelighed og meningsløshed, og gode kærlige relationer får os til at føle os værdifulde, ønskede og elskede og skaber dermed mening for os.”