Home / Skønhed / Sundhed / Dagens sunde tip: Sund og slankende skyr/yoghurt
ELLEs sundhedskribent, Sara Jin Smidt, der til dagligt har bloggen HealthySkinnyBitch, giver gode tips til en slankende vs. sund udgave af hele Danmarks morgenmadsprodukt nummer 1: Skyr!
Er du også ELLEvild med det lækre morgenmadsprodukt, skyr, som for alvor har indtaget vores morgenmad de seneste år? Det er vi vidst mange, der er, og ELLEs sundhedskribent Sara Jin Smidt, der til dagligt har bloggen HealthySkinnyBitch, guider her til en slankende vs. sund udgave af det populære morgenmadsprodukt.
Én af de ting, som Sara Jin Smidt ofte har savnet ved skyr-produktet er en lidt mere flydende konsistens. Derfor har hun ofte forsøgt sig med at blande skyr og yoghurt, men nu har Cheasy og Løgismose gjort denne proces en hel del nemmere – de har nemlig lanceret en ny udgave af det traditionelle skyr-produkt: en skyr-yoghurt.
Cheasy’s variant har stadig et relativt højt proteinindhold og et lavt kalorieindhold, da den ikke indeholder sukker, og denne udgave er derfor et godt bud på den slankende morgenmad.
Løgismoses udgave af skyr-yoghurten er økologisk og indeholder rigtigt sukker, og med den undgår du derfor de kunstige sødestoffer. Derfor er kalorieindholdet en anelse højere, men kan stadig indgå som en del af en økologisk og sund morgenmad.
Hvis du er klar på flere gode tips fra Sara Jin Smidt, når det gælder en sund vs. slankende morgenmad, kan du se med i galleriet, hvor hun giver 8 bud på sund vs. slankende morgenmad…
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Foto: All Over Press
Den ”sunde” morgenskål: 3 dl havre-, byg- eller spelt grød på vand med friskrevet æble, 5 hakkede mandler og lidt kanel.Høj mæthedsværdi pga. de mange fibre fra den grove grøden, men samtidig også et bastant måltid med et højt indhold af kulhydrat både fra frugt og grød, men dog også et relativt lavt proteinindhold. Pssst… hvis du er på farten har 'Grød' udviklet to forskellige slags økologisk havre-byggrød i samarbejde med 7/11, som du kan have med på farten - se mere her.
Foto: All Over Press
Den slankende morgenskål:3 dl cheasy skyr med vanille 0.1% og 30 g müesli (ca. en lille håndfuld). Den kalorielette skyr har et højt protein indhold, hvilket holder dig mæt længe samtidig med at indholdet af kulhydrat holdes relativt lavt. Når du vælger müesli, så vær opmærksom på kulhydrater i form af sukker, tørret frugt, honning. Psst… er du på farten, så kan du købe en Cultura Balance (naturel) med müesli og en lille ske i toppen
Foto: All Over Press
Sund avocadomad: 1 skive ristet rugbrød med ½ avokado, chiliflager, salt & peber samt et blødkogt æg.
Slankende avocadomad:1 skive groft knækbrød fx Wasa Rugsprø eller sport+, en kvart avokado samt et blødkogt æg. Ved at spise knækbrød får du stadig kulhydrat og fuldkorn, men i en begrænset mængde. Avokado indeholder en masse gode fedtstoffer, men er samtidig en kaloriebombe, hvorfor den bør spises i begrænsede mængder, hvis du ønsker at tabe dig.
Foto: All Over Press
Sund omelet: Den ”sunde” 2 æg, lidt minimælk, grøntsager evt fra frost spinat, broccoli, champignon og cherrytomater, evt lidt kylling, kalkun eller skinke og lidt revet ost fx parmesan eller gedeost . Omeletten er en lækker lille luksus i en stresset hverdag. Den har et relativt højt protein indhold, og så er det en nem måde at få lidt ekstra grønt indenbords allerede fra morgenstunden.
Slankende omelet: Ønsker du en ”slankende” version, så erstat 1-2 æg med ren æggehvide og undlad osten. Så får du stadig et højt proteinindhold og fibre fra grøntsagerne, men holder kalorieindholdet nede.
Foto: All Over Press
Sunde klatkager:1 stor moden banan, 2 æg, 1 spsk, affedtet kokosmel evt. 1 tsk vanillesukker. Topping: 1 spsk. skyr + lidt kanel (ca. 4-6 pandekager). Mos banen og pisk det sammen med æggene, tilsæt kokosmel og evt. vaniljesukker. Steges i lidt smør ved middelsvag varme. Lækkert alternativ til søndagsbrunchens tunge amerikanske pandekager med sirup.
Slankende klatkager: 100 g hytteost, 1 æg + 2 æggehvider, 1 spsk. skyr naturel, 1 spsk. Husk eller loppefrøskaller, 1 tsk. vanille/kanel eller kardemomme. Topping 1 spsk. Cheasy skyr med hindbær og granatæble. Miks æg og hytteost sammen med stavblender, så du får en ensartet masse. Tilsæt de øvrige ingredienser og pisk sammen. Lad blanding stå 5-10 min. imens opvarmer du en slip-let pande (middelvarme). Steg pandekagerne i lidt smør.