Som noget nyt her på ELLE.dk indfører vi 'Dagens sunde tip', hvor ELLEs sundhedsskribent, Sara Jin Smidt, giver ud af sine bedste tips og anbefalinger indenfor sundhed og træning! Det første sunde tip er dedikeret til vigtigheden af, at give sig selv en belønning efter træning...
Husker du at sætte mål for dig selv, når det kommer til træning og sundhed?
I samarbejde med ELLEs sundhedsskribent Sara Jin Smidt aka. Healthy Skinny Bitch starter ELLE.dk et nyt, sundt koncept, som vi kalder “Dagens sunde tip” – og vi lægger ud med en anbefaling af den gode slags.
Sara Jin Smidt anbefaler nemlig, at du løbende sætter små mål for dig selv og ikke mindst finder en “fed” belønning til dig selv.
Og med en “fed belønning” mener Sara ikke nødvendigvis dét at spise noget usundt, men snarere noget, der er godt for dig!
Se også: Sundhedsskribentens løbe-dagbog fra Paris Fashion Week
Sara anbefaler blandt andet, at du kan sætte et mål om, at du skal træne minimum 2 gange i løbet af ugen, og når du har gjort det, kan du fx forkæle dig selv med 2 afsnit af din yndlingsserie uden at have dårlig samvittighed.
Det kan også sagtens være et lidt større mål, som f.eks dét at løbe et halvmarathon og derefter belønne dig selv med et par nye løbesko eller en spadag. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser.
Med andre ord: Det er dine målsætninger og dermed dine belønninger.