Sundhed

Annonce | Her er vejen til et flottere smil

- 30/03/2016

Er du en af dem, der holder dig for munden, når du griner, eller sørger du bevidst for ikke at vise dine tænder, når du smiler eller taler? Dét er der heldigvis råd for. Hør ELLEs Laura Lawaetz og Mie Juel fortælle om deres personlige erfaringer med et nyt system, der kan rette dine tænder uden synlige tandbøjler.

Er du en af dem, der tager dig selv i at holde dig for munden, når du griner eller snakker med folk? Eller smiler du bevidst uden at vise dine tænder?

Vi kender allesammen dét, at der bare er en eller anden ting ved vores udseende, som irriterer os. Nogle ting kan vi ændre relativt let ved en tur til frisøren, kosmetologen eller hos det lokale fitnesscenter, mens der er andre ting, som det straks er sværere at ændre på.

Én af de ting, som ikke lige ændrer sig overnight er vores tænder. Her på ELLE-redaktionen havde både digitalredaktør, Laura Lawaetz, og stylingredaktør, Mie Juel, detaljer ved deres tænder, som blev ved med at irritere dem. Interessen var derfor stor, da de hørte om et nyt system, som kan rette tænderne, uden at nogen umiddelbart lægger mærke til, at du er i behandling. I stedet for en synlig bøjle retter Invisalign-systemet dine tænder ved hjælp af en række (næsten) usynlige skinner.

ELLEs digitalredaktør, Laura Lawaetz, og stylingredaktør, Mie Juel, er lige nu i gang med behandlingen med Invisalign, og de fortæller her åbent om, hvilke overvejelser de gjorde sig, inden de gik i gang, og hvorfor de sprang ud i det:

“Jeg er besat af pæne tænder. Det er nok noget af det vigtigste for udseendet sammen med en smuk og velplejet hud. Mine tænder ser ret lige ud, når jeg smiler og på billeder, men når jeg taler, kan man se min undermund, som er pilskæv. Og det har altid irriteret mig,” fortæller ELLEs digitalredaktør, Laura, der har været i gang med Invisalign-behandlingen hos Implantatklinik København i lidt over tre måneder.

Mie Juel, der er ELLEs stylingredaktør, startede også behandlingen for et par uger siden: “I løbet af de sidste to år har jeg lagt mærke til, at mine øverste hjørnetænder var begyndt at rykke sig. Vi har en generel tendens i min familie til, at fortænderne stritter frem, så jeg opsøgte min tandlæge for at høre, om han kunne hjælpe mig, inden det blev værre. Samtidig opdagede han, at jeg havde et overbid, der skulle rettes op, som har været årsag til, at jeg har haft ondt i undermunden. Så selv om det faktisk var af kosmetiske årsager, jeg henvendte mig, så viste det sig, at jeg faktisk havde brug for at få rettet mine tænder.”

Som en del af behandlingsplanlægningen tager tandlægen billeder af dine tænder, der via 3D-softwareprogrammet ClinCheck®, skaber en start-til-slut model af, hvordan dine tænder forventes at rykke sig gennem forløbet, og hvordan det endelige resultat forventes at se ud. Det var især det, der gjorde udslaget for Laura.

“Jeg var først meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle gøre det… kan jeg virkelig gå med bøjle i et helt år? I min alder? Hvad siger folk? Jeg var ret lang tid om at beslutte mig, men efter jeg fik 3D-scannet mine tænder, og kunne se, hvordan det endelige resultat ville se ud, var jeg ikke længere i tvivl. Det her er en investering i mit udseende, som jeg kun vil blive gladere og gladere for med årene.”

Foto: Laura Lawaetz / Stylejunkie.dk

De gennemsigtige plastskinner produceres, så de passer præcist til dig og din mund, og kan nemt tages ud, når du skal spise eller drikke. Helt usynlige er de selvfølgelig ikke, men både Lauras og Mies erfaring er, at det er overraskende få, der lægger mærke til det.

“Det vildeste ved forløbet er, at der ikke er flere, der opdager, at jeg har bøjle på. Jeg var til en venindes fødselsdag lige efter, jeg havde fået den på, hvor jeg havde besluttet mig for ikke at sige noget, for at se om de lagde mærke til noget. Ingen opdagede noget – det var først bagefter, da jeg fortalte dem det, at de blev opmærksomme på, at jeg havde skinnen på,” fortæller Mie, og Laura fortsætter:

”Min bedste veninde troede, at jeg havde fået lavet læber, første gang hun så mig med den på. Haha, jeg skulle lige vænne mig til at tale med den i munden… og til at børste tænder på offentlige toiletter! Men det er slet ikke noget problem længere, og nu vil både min mor, min svigerinde og flere af mine veninder også have rettet deres tænder med Invisalign-systemet.”

Behandlingen er individuel og tager typisk mellem 9 og 18 måneder. Både Mie og Lauras behandlingsplaner varer omkring et år.

Behandlingen med Invisalign udføres af tandlæger i hele landet, find en Invisalign-tandlæge tæt på dig her.

Pssst… et par af klinikkerne giver et gratis og uforpligtende tjek, så det er bare om at komme i gang, hvis du går og overvejer, om det kunne være noget for dig.