Home / Skønhed / Sundhed / 6 nemme ideer til sund grillmad
Sommer betyder hygge og grillmad, men hvis du samtidigt gerne vil holde den slanke linje, så se med her...
Der er ikke noget bedre end denne tid på året, hvor de lune sommeraftener indbyder til sene middage med grillmad og hygge på terrassen.
Se også: 7 sunde profiler du bør følge på Instagram
Men hvis vi ikke tænker os om, kan grillmad nemt betyde mere fed mad end vi er vant til i hverdagen og snupper man lige een grillpølse ekstra kan det hurtigt svare til en hel dessert (den vil vi jo også gerne kunne spise, ik :-)).
Og da vi ikke vil gå på kompromis med antallet af hyggelige stunder med grillmad på terrassen, har vi spurgt Sara Jin Smidt, der arbejder som personlig træner, kostvejleder og blogger på Healthyskinnybitch.dk , om et par tips og tricks til hvordan vi kan spise masser af grillmad, hver dag! …Eller i hvert fald så ofte det danske sommervejr tillader det.
Læs også: 5 sommersnacks der slanker
Og der er heldigvis masser af lækre alternativer til den klassiske grillpølse – se med i galleriet nedenfor hvor Sara guider til sund og nem grillmad.
Brug pilene i galleriet for at se mere
Tigerrejer med chili & hvidløg:
Vend tigerrejer (gerne fra frost) med citronsaft, koriander, chili, hvidløg og en lille bitte smule olie i en foliebakke og stil den på grillen. Vær dog opmærksom på, at foliebakken ikke skal stå alt for varmt, da nogle af dem godt kan blive overophedede. Alternativt kan rejerne sættes på sticks eller lægges i et grillnet
Kilde:
Healthyskinnybitch.dk
Fisk i net eller pakker:
Fisk er noget af det nemmeste og hurtigste at grille. Det er super nemt at håndtere, hvis du har et grillnet alternativt kan du også lave små pakker af sølvpapir og fylde dem med fx hvidfisk, dild, citron, koriander og lidt blandet grøntsager som fx små stykker asparges, cherrytomater og squash).
Kilde:
Healthyskinnybitch.dk
Grøntsagsspyd:
Du behøver ikke kun at bruge grillen til ostepølser og andet fedtet stads. Lav fx lækre grillspyd af blandede grøntsager som fx peberfrugt, rødløg, squash, aubergine, gulerødder osv. De er både super lækre i sig selv, men kan også bruges til at pifte din salat op og give dem et lunt og lækkert twist.
Kilde:
Healthyskinnybitch.dk
Portobello burger:
Når grillen alligevel er tændt, så smid et par portobellosvampe på sammen med et par hakkebøffer af magert hakket oksekød. Så kan du bruge svampene i stedet for burgerboller og på den måde gøre din burger lidt sundere J Husk at holde igen med mayo, ost, bacon osv., hvis du ønsker et sundt alternativ til den ellers kalorieholdige burger.
Kilde: Healthyskinnybitch.dk
Grillede grønne asparges:
Grillede grønne asparges er super lækkert, sundt og nemt. Ønsker du et ekstra twist, så rul 3-4 asparges ind i en skive parmaskinke. Det er et bedre alternativ end bacon, og ved at rulle flere asparges sammen holder du kalorieindholdet nede.
Kilde:
Healthyskinnybitch.dk
Den klassiske grillbøf:
Grillbøffer er altid lækkert og nemt at håndtere. Vælg en mager udskæring som fx tournedos eller vælg udskæringer uden så meget fedtmarmorering i selve bøffen, men i stedet dem, hvor fedtet primært sidder i fedtkanten. Ved at skære fedtkanten af kan du reducerer fedtprocenten i kødet markant – i visse tilfælde kan du halvere bøffens fedtprocent.
Kilde:
Healthyskinnybitch.dk