Vi snacker mere, når det er sommer og vi har fri - men hvilke snacks skal man gå efter, hvis man gerne vil holde den slanke linje i sommervarmen? Vi guider dig her.
Selvom sommeren i Danmark har ladet vente på sig, så er der helt sikkert dømt hyggelige sommermiddage med veninderne og lækre sommersnacks alligevel, og slår man kobler af og holder fri, kan der hurtigt ryge unødvendigt mange kalorier indenbords.
Derfor har vi undersøgt, hvilke sommersnacks vi skal være varsomme med, og undgå at indtage i alt for store mængder, hvis vi gerne vil holde os slanke og bikini-lækre gennem hele sommeren.
Heldigvis findes der masser af gode sommersnacks, som vi roligt kan konsumere i løbet af de hotte måneder! Og vi kan godt allerede nu afsløre, at der både er iskaffe og jordbæris på den sunde liste!
Se med i galleriet nedenfor, hvor vi giver 5 bud på sunde(re) sommersnacks.
Psst… Brug pilene i galleriet for at se billeder og tekster
Kalorielet ice-latte: 70-80 kcal pr. glas á 200 ml.Iskaffe kan hurtigt blive en kaloriebombe og indeholde op imod 650 kcal pr. stk., hvis man tilsætter sirup, vaniljeis, rørsukker osv. Men den koffeinholdige drik kan sagtens gøres kalorielet. I almindelig kaffe er der ca. 2 kcal pr. kop, så hvis du laver helt almindelig kaffe og sætter det på køl, kan du lave din egen kalorielette iskaffe. Hæld kaffen over et glas med isterninger og top med mini- eller skummetmælk eller et usødet plantebaseret alternativ. Tilsæt evt lidt stevia, sweet & low el.l.
Hjemmelavet nice-cream med jordbær
Blend ca. 100 g frosne jordbær med 1-2 frosne bananer i skiver. Du kan evt. fortynde med lidt ris- havre eller mandelmælk. i. Ønsker du en lidt fastere konsistens kan du stille blandingen i fryseren i et kvarters tid.
Resultatet er et sundt alternativ til sommerens mange sukker- og kalorieholdige is. Og så er det super-let at lave.
Friske ærter i bælgFriske ærter i bælg smager godt, er nemme at tage med på stranden og så er de super sunde. Da ærterne jo spises uden bælg er der kun omkring 100 g i nettovægt pr. bakke ærter á ca. 500 g. Og så er det hyggeligt og sommeragtigt at bælge ærterne.
Ærter indeholder gode vitaminer & mineraler bl.a. vitamin A, B og C samt kalium, fosfor og jern.
Jordbær
Dette skønne røde bær er for de fleste mennesker indbegrebet af dansk sommer. At de derudover indeholder bade vitamin A, B (folat) & C samt mineralet kalium er jo bare en ekstra bonus, og så indeholder de kun 40 kcal pr. 100 g.
Vær dog opmærksom på, at hvis du tilsætter sukker, fløde, så øger du kalorieindholdet markant (se artikel om sommersnacks der snyder her). Prøv i stedet at hølde soyamælk (måske den med vanilje) over i stedet. Vi lover, at resultatet ikke skuffer!
Sukkerfri ispindeHvis du er den heldige ejer af ispindeforme, så kan du hurtigt, billigt og nemt lave en sodavandsis af friskpresset juice.
Du kan evt komme lidt friske bær eller små frugtstykker i (blåbær. jordbær, vindruer). Du kan også forsøge dig med at skære vandmelon i flade trekanter og sætte en ispind i bundet og eventuelt dyppe toppen i smeltet mørk chokolade og et drys kokos. Frys i et par timer og du har et resultat, der giver champagnebrusen baghjul!