Skønhed

Sprøjter du parfume på håndledet? Så har eksperten et godt råd til dig

- 05/01/2023

Ifølge parfumør Stine Hoff laver mange af os samme "fejl", når vi ifører os vores yndlingsduft.

Vidste du, at du faktisk kan få endnu mere ud af din parfume ved at bruge den på forskellige måder? 

Ifølge parfumør Stine Hoff, der står bag parfumemærket Porcelain, laver mange af os samme lille “fejl”, når vi ifører os vores yndlingsduft.

– Mange sprøjter parfume på håndleddene og gnider sammen, hvilket kan ødelægge duftmolekylerne, så lad den i stedet lufttørre på huden, forklarer parfumør Stine Hoff, der står bag parfumemærket Porcelain.

Der findes flere ret undervurderede måder at bruge parfume på – så du får det bedste ud af den.

Et godt tip er at sørge for, at din hud er fugtig, når du påfører parfumen. Det kan være, efter du har smurt dig ind i en duftneutral bodylotion, da huden der er mere modtagelig over for parfumen, som vil holde længere.

Du kan også med fordel være kreativ med, hvor du bruger din parfume – prøv knæhaserne eller et pift i håret.

– Jeg sprøjter altid selv lidt parfume på min børste, før jeg redder hår, siger Stine Hoff.

Denne artikel blev første gang bragt på femina.dk.

Læs ogå

Makeupartist Lulu Hoa: Denne foundation vender jeg tilbage til igen og igen