Skønhed

Spar på dine dyre cremer

- 26/07/2011

Bruger du også løs af dyre produkter? Find ud af, hvor lidt du skal egentlig bruge ...

Bruger du også løs af dyre produkter? Find ud af, hvor lidt du skal egentlig bruge …

Der er ingen grund til at pøse løs af de lækre skønhedsprodukter, som vi velvilligt betaler mange penge for … Lidt har ret, når det gælder mængden af dine skønhedsprodukter i det daglige brug.

-Du skal tænke på, hvad du har behov for. Der er også forskel på sommer og vinter og om huden er fugtig i sig selv. Du skal bruge mere af produktet der hvor huden er tør, og hvis det føles for lidt, skal du komme noget mere på, siger kosmetolog Helle Thorup, der er indehaver af Helle Thorup CitySpa.
Hun påpeger, at de fleste mennesker kun har behov for at få påført meget lidt af et produkt, og at det derfor er en god idé at være lidt forsigtig ved at prøve en smule og se, om det virker. Et produkt virker ikke nødvendigvis bedre i større mængder.
Generelt bruger man alt for meget af sine produkter, og man kan sagtens være mere sparsommelig. Kun solcreme skal der bruges meget af, siger
Helle Thorup.

Ansigtscreme
Det kommer an på din hudtype hvor meget du skal bruge. Hvis din hud er meget tør, så suger den også mere. Brug derfor et serum eller en olie før ansigtscremen. Dagcremen skal ligge i et tyndt lag på din hud.
Dosis: En lille ært til ansigtet og en lille ært til halspartiet.

Solcreme
Du skal bruge rigeligt solcreme. Det er ikke slet ikke nok at bruge det i et tyndt lag, for det er ensbetydende med et tyndt solfilter. Solcreme skal altid på i et tykt lag for at udnytte faktoren. Du skal bruge dagcreme med solfaktor og samtidig bruge en passende mængde solcreme til både ansigt og hals. Du skal kunne se på din hud, at der er lidt creme på, og at huden er hvid. Vær omhyggelig, når du smører på og husk både ører, under næsen og hagen.
Dosis: En hasselnød

Foundation
Foundation er et vidt begreb med de mange forskellige varianter, der findes på markedet. Produktet findes både som flydende og som tørt pulver. Det kommer an på pigment-indholdet hvor meget du skal bruge. Den løse foundation er især populær og den skal der bruges meget lidt af. Det er vigtigt, at huden er tør, når du kommer den på, og at din creme er trængt helt ind. Huden skal være mat og tør efter brug, så længe farven matcher huden. Dæk de områder du har behov for – er du ekstra tør på kinderne skal der mere til. Et enkelt drys skal der til, men mængden er altid individuel med foundation.
Dosis: En fjerdedel af en ært.

Øjencreme
Brug altid meget lidt øjencreme ellers generes øjenomgivelserne, fordi øjencreme er så super-koncentreret et produkt. Reglen er her hellere for lidt end for meget, hvis du vil undgå at irritere dine øjne. Du skal kunne smøre på ved øjenbenene og på tindingerne, hvor du får kragetæer. Aldrig på øjenlåget, for så snart du blinker vil cremen komme i øjnene.
Dosis: Et lille riskorn til begge øjne

 

Yes, Kirsten Dunst bruger også solcreme …

Stylingprodukt til håret
Styling til håret er også et meget personligt produkt. Hvis du for eksempel går med hanekam skal der en del gele til. Men er du en af dem, der har tørt og kruset hår, så er det en god ide at bruge olie eller en balsam, der skal sidde i håret. Du kan godt have lyst til at bruge mere i, hvis du har tørt hår, men det er bedst for dit hår, at du bider trangen i dig. Mange bruger for mange produkter og for meget af det, så håret ender med at klaske. Skift mellem dine produkter alt efter årstid og brug gerne noget plejende om sommeren, hvis du bevare din hårfarve ved farvet hår.
Dosis: Ikke mere end en ært

Shampoo
Hvis du bruger en dyr shampoo, så indeholder den ofte ikke så meget sulfo som de billige. Sulfo får shampooen til at skumme og giver en god fornemmelse, men det er ikke ensbetydende med, at produktet virker bedre. Du vil måske føle en trang til at komme mere shampoo i håret, fordi dit dyre produkt ikke skummer, men det er altså en dårlig ide, hvis du vil spare penge og undgå klasket hår.
Dosis: En teskefuld. Ved meget langt, tungt og tykt hår – to teskefulde.

Øjenconcealer
Farven på concealeren skal matche huden ellers får du en tendens til at ligne en vaskebjørn, hvis den er for lys. Har du en meget mørk farve omkring øjnene, så skal du bruge en foundation med gullig undertone. Find en som er cremet og ikke for tør. Den skal bruges sparsomt ellers har den en modsat effekt ved kun at lægge sig i små linjer. Brug den kun på den mørke rand. En lille concealer gør det nemmere at lægge den end med pegefingeren, som er et unøjagtigt redskab at påføre produktet med.
Dosis: Et bitte strøg i et meget tyndt lag. Tænk på, at din concealer gerne skal leve i et år ved daglig brug.