Skønhed

Se hvordan 70’er looket til Designers Remix blev til

- 11/02/2015

Der var fuld fart over feltet, da Designers Remix præsenterede deres AW15-kollektion. Med masser af inspiration fra 70'erne og varme farver blev makeup'en til showet lagt ud fra Mette Boesgaards kreative illustrationer. Se hvordan looket blev til!

På med kørehandsken! Dét var bogstaveligt talt det statement, Designers Remix’ satte i forbindelse med præsentationen af deres AW15-kollektion under Copenhagen Fashion Week. Showet blev nemlig holdt på en Gokart-bane, så der var virkelig fart over feltet. Og det var ikke kun omgivelserne, der signalerede fart – det gjorde makeup-universet i den grad også. 

Se også: 3 hurtige til Beyoncés makeupartist Francesca Tolot

Chef-makeupartist for L’Oréal Paris, Anne Staunsager, stod for makeuppen til showet, og når hun samarbejder med Designers Remix, er der altid fart på de kreative tanker.

Med udgangspunkt i AW15-kollektionen, hvor designer Charlotte Eskildsen har hentet inspiration i de frigjorte 70’eres stærke kvindebilleder, moderens futuristisk udseende og sin egen barndom, var Anne Staunsager den første til at fange universet, og oversætte det til sit eget makeup-sprog:

”Jeg snakkede med Charlotte Eskildsen om at prøve at ramme nogle af de varme, brændte farver i kollektionen, som vi kunne prøve at føre videre i makeuppen. Vi ville gerne vise en smuk stærk kvinde med referencer til 70’erne såsom Jane Birkin” , fortæller Anne Staunsager.

Se også: Sådan får du Jessie J’s award-look

Inspirationen til makeuppen er fundet ved at tage et blik på 70’ernes makeup, hvor der var fokus på varme farver, skinnende teksturer og bløde former som Mette Boesgaard så smukt har dokumenteret med sine kreative illustrationer af looket.

Om samarbejdet fortæller Anne, der har samarbejdet med Designer Remix i flere år:

”Jeg elsker at arbejde sammen med Charlotte Eskildsen, for det er aldrig kedeligt! Jeg bliver inddraget i tankerne og visionerne bag kollektionen og showet, så jeg kan kreere det helt rigtige look og udtryk for dem. Jeg får altid lov til at sætte et ekstra præg på makeuppen hvilket gør, at det færdige look til deres show altid har sin egen finurlige historie. Denne gang er detaljen blad-kobber midt på og under øjet, som vil fange lyset smukt på catwalken.”

, beskriver Anne Staunsager.

Se også: Marks Tans fortryllende makeup-univers

Hvis I – ligesom os – er faldet pladask for det fine 70’er-look, og overvejer at gøre virkelighed ud af det til fest eller lignende, fortæller Anne Staunsager heldigvis, at looket sagtens kan omsættes til hverdagen.

Nedenfor følger et trin-for-trin guide til det smukke look:

1. Huden renses med Micellar Cleansing Water og fugtes godt med Nutri Gold Extraordinary Oil-Cream. Påfør True Match Foundation og sørg for at alle urenheder er dækket. Dæk evt. yderligere med True Match Mineral Powder Foundation på kinderne, hvis du har tendens til at blusse op. Brug Lumi Magique Concealer til at lysne under øjnene, i næsefløjene og mundvigene.

2. Start med at lægge mellemfarven Color Riche Les Ombres E2 på hele låget og ton op over globen og ud til øjenkrogen samt under øjet. Læg derefter den gyldne farve fra Color Riche Les Ombres E1 henover hele låget for at give ekstra varme. Brug derefter den mørke skygge fra Color Riche Les Ombres E2 i globen og under øjet for at give dybde. (Find dette produkt i fysiske butikker som Matas og Magasin)

3. Brug Super Liner Smokissime i farven 102 Brown Smoke svagt langs vipperne under øjet og derefter Color Riche L’Ombre Pure Lumiere, 500 Gold Mania i øjenkrogen og midt på låget.

4. Afslut med en smule Volume Million Lashes mascara i brun. Blad-kobberet lægges i små stykker helt tæt på vipperne både foroven og forneden. Brug vandfast glidecreme for at fæstne blad-kobberet. 

5. Påfør Glam Bronze Duo i store cirkulære bevægelser for et blødt sunkissed look. Men sørg for, at den ikke kommer for langt ned på kæben. Den skal ligesom omslutte kindbenene blødt, så du får både dybde og højlys. Ton den svagt op i tindingen også. Børst lidt Color Riche L’Ombre Pure Lumiere, 500 Gold Mania øjenskygge øverst på kindbenene for en ekstra gylden glød.

6. Afslut med at give kinderne et frisk touch med Le Blush i farven 120 Sandalwood Pink midt på æblekinderne. Sørg for, at den bliver tonet godt sammen med glambronze. På læberne duppes en smule af Color Riche læbestift i farven 378 Velvet Rose.

Se nærmere på det cool look i galleriet nedenfor, hvor vi både har samlet backstage-billeder fra showet samt Mette Boesgaards fine illustrationer.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!