Skønhed

Scarlett johanssons billige (og ildelugtende!) skønhedstip

- 15/04/2013

Det lugter ikke godt – men til gengæld er det et ganske effektivt tip.

Scarlett Johansson ligner en, der bruger rigtig mange penge på plejeprodukter til sin hud.
Men det passer ikke helt – hun bruger faktisk også noget, som de flestes pengepunge kan holde til.

I den britiske februar-udgave af ELLE afslørede den smukke skuespillerinde, at hun bruger æblecidereddike til at rense huden med, og dét er et produkt, man kan anskaffe sig for ganske få penge i de fleste supermarkeder.

“For noget tid siden begyndte jeg at researche lidt på naturlig hudpleje. Det er nemlig en god måde at behandle sin hud på, fordi du undgår alle de hårde kemikalier, som en dermatolog vil anbefale”, udtalte Scarlett Johansson til ELLE.

Scarlett Johansson mener selv, hun er ekspert i hudsygdomme.

Det kan den også hjælpe på

Æblecidereddiken hjælper på at balancere kroppens naturlige ph-værdi og give mere glød. Den har altså lidt samme funktion som en toner, man ofte kan risikere at betale dyrt for.

“Hvis din hud er lidt problematisk, og du f.eks. får en del urenheder, kan den virkelig virke healende. Det lugter lidt, men hvis du ikke skal sove sammen med en kæreste, så brug det og mærk effekten”, lyder rådet fra den populære stjerne.

Du kan faktisk bruge æblecidereddike til rigtig mange skønhedsting. Den kan virke rensende for håret og give shine. Den kan også virke mod neglesvamp og lindre solskoldninger.

Se billeder af den smukke Scarlett Johansson klædt ud som mand. Kan du kende hende?