Kate er tilhænger af økologiske hårprodukter ...
Hertuginde Kate har præget diverse overskrifter de sidste uger, og det er især hendes tøj, hår og generelle udseende, der løber med opmærksomheden på samme vis som hendes i øjeblikket ikke-eksisterende babybule.
Og der skal da også en hel del til for at holde sig i god stand som hertuginde. Siden sit bryllup med Prins William i april sidste år har frisørsalonen Richard Ward Hair and Metrospa været travlt optaget med at holde hertuginden køreklar til de mange officielle begivenheder, som hun har deltaget i ved sin ægtemands side.
Selv om hun er et officielt medlem af den royale familie, så sværger hun stadig til at få lokkerne plejet flere gange om ugen i den salon, som hun har været kunde hos i mere end årti. Hendes skinnende, voluminøse frisure har her en startpris på 75 dollars.
Nyder sin tid hos frisøren
Men hertuginde Kate forlanger på ingen måde særbehandling i salonen. Hun insisterer stadig på at komme som kunde i salonen i modsætning til at få udført frisørens arbejde i privaten, og hun er samtidig generøs med drikkepengene, forlyder det.
“Katie er en tøsetøs”, lyder det fra en anonym kilde, som US Weekly har talt med. Det bliver samtidig pointeret, at hertuginde Kate foretrækker økologiske hårfarver, der er fremstillet på vegetabilske produkter og naturligvis får en glat føntørring til at slutte af på.
Behandlingen tager sin tid, men det er helt i orden med hertuginden.
“Hun elsker sin tid der, og har kendt alle der i årevis, så det er afslappende for hende”, siger en anonym kilde.
For at skabe krøllerne i hendes frisure, har stylisten for vane at vente til håret er 80 procent tørt, hvorefter der bruges en god hårtørrer med et smalt mundstykke og en børste med ægte hår. På den vis holder serummet på formen og krøllerne, mens håret bliver føntørret, ifølge kilder.