Skønhed

Sådan bliver du en “yummy mummy”

- 21/08/2013

Skønhedsekspert Charlotte Torpegaard giver dig de bedste tips fra sin nye bog 'Yummy Mummy'

Der er baby-boom blandt de kendte i øjeblikket. Hertuginde Catherine af Cambridge, Penelope Cruz, Eva Herzigová, Peaches Geldof, Sophie Dahl, Lara Stone og Kim Kardashian, for bare at nævne et par stykker, har alle født her til sommer. Og man må sige, at de allesammen er yummy mummies.

At blive mor er en smuk ting, men det er ikke altid, at man liiige har tid til at stå en time til halvanden foran spejlet. Heldigvis findes der tips, som redder dig, når du har allermest brug for gode og nemme beautyråd. ELLE har snakket med skønhedsekspert og beautyblogger Charlotte Torpegaard, som foruden sin faste klumme i ELLE har skrevet en ny bog, netop om det her emne. I sin nye bog ‘Yummy Mummy’ giver Torpegaard gode råd og tips, der garanterer dig et yummy mummy-look. ELLE har snakket med skønhedseksperten, som afslører syv gyldne regler til et lækkert udseende.

De gyldne regler

1) Farv dine vipper og bryn. Det sparer tid og får dig til at se velplejet ud, selv om du kun har få minutter. Få det gjort professionelt, eller prøv vippefarven fra Hanne Bang, der blandt andet fås hos Matas.

2) Anskaf dig en tørshampoo. Har du ikke tid til shampoo, balsam og stylingprodukter dagligt, så kan lidt tørshampoo ved hårrødderne klare arbejdet. Og så giver det også hold og fylde til håret. Jeg kan anbefale Klorane fra apoteket.

3) Neglelak er den perfekte accessory. Slip for at bekymre dig om, hvorvidt den skaller eller holder, og book en tid på nærmeste neglebar til en Shellac. Den holder i 14 dage, uanset hvor meget du vasker hænder, åbner dåser og kradser.

4) Rens huden med renseservietter, når tiden er knap. Det gør makeupartisterne, når de skal fjerne makeup i en håndevending, og så er der ingen undskyldning for at lade være. Jeg bruger selv de billige – uden parabener og andre unødvendige stoffer – fra Derma og Neutral.

5) Hav en læbestift på dig, og brug den såvel på læberne som på kinder og øjenlåg, hvor du dupper den på. En smuk farve til formålet er Rouge Coco Jersey Rose fra Chanel, der har den helt rigtige nuance til både læber og hud. Eller gør som Sienna Miller og ifør dig en klar rød læbestift. Det kan løfte både ansigtet og humøret gevaldigt – og så tager det fokus fra alle de andre ting, du ikke har nået at gøre noget ved.

6) Concealer er et must til at dække for lidt søvn. Husk den inderste krog af øjet, ved næseryggen. Jeg kan anbefale Bobbi Brown, der er den officielle concealer-ekspert.

7) Jeg blev selv småafhængig af vippe-extensions, som er små fine vipper, der limes på dine egne. Det holder 4-6 uger, inden de skal fyldes op igen, og i den periode har du smukke, lange, tætte vipper uden at røre en finger og uden et strøg af mascara. De fjerner også al fokus fra trætte øjne.

Køb Charlotte Torpegaards nye bog ‘Yummy Mummy’ her.

Psst … Som mor så datter. I galleriet nedenfor kan du nogle af Hollywoods yummy mummies med deres look-a-likes/børn.