Annonce

Ole Henriksen: “Dette et det mest misforståede skønhedshack”

- 04/04/2025

Ole Henriksen er kendt for sin Ole Glow, og derfor har vi hundredesytten spørgsmål til hudpleje-guruen, som ellers bruger det meste af sin tid under de lunere himmelstrøg i Los Angeles. Vi har her fået muligheden for at blive lidt klogere på eksperten, der desuden deler, hvilke produkter der blandt andet giver ham "kysseklare" læber.

Ole Henriksen er en af de mest anerkendte hudplejeeksperter i verden, og hans navn er synonymt med strålende hud og velvære. Med rødder i Danmark og et liv dedikeret til at hjælpe folk med at få sund, smuk hud, har han formået at kombinere videnskabelig viden med sin egen passion for naturlige ingredienser og innovative løsninger – hvilket har gjort ham til en sand guru i skønhedsindustrien.

Du kan her læse endnu mere om hele hans skønhedsrutine, mens han herunder deler, hvilke produkter han selv sværger til, og hvilke skønheds-rutiner, han mener, er de mest overvurderede og undervurderede.

Hvilket produkt har været med dig flest år?
Hvad mange af jer måske ikke ved, er, at jeg var en pioner i at introducere vitamin C i hudpleje for mange, mange årtier siden – sådan opstod Truth-kollektionen. Jeg elsker ordet Truth, fordi det handler om at leve et sandt liv og være den bedste version af dig selv! 

Et produkt fra kollektionen, jeg aldrig er uden, uanset hvor jeg er i verden, er mit Banana Bright Vitamin C Serum. Dette serum er en multitaske-produkt med sine mange hud-fordele. Det er en nøglefaktor i dannelsen af ny, sund kollagen, som resulterer i fastere hud. Det hjælper med at lysne og mindske mørke pletter og neutraliserer frie radikalskader (findes i tobaksrøg, radioaktiv stråling, kemiske stoffer og forurenet luft og er skadelige for kroppen) fra miljøet. 

1

Banana Bright Vitamin C Serum, 649 kr.

Hvilket produkt har du flest af?
Et produkt, jeg har flest af og tager med overalt, er mit Pout Preserve Peptide Lip Treatment, fordi det giver mig fyldigere og mere elastiske (og kysseklare) læber. Det er lavet med kokumbutter, vild mango-frøekstrakt og acai-steroler fyldt med vitamin C.

2

Pout Preserve Peptide Lip Treatment, 159 kr.

Hvilke skønhedsbehandlinger får du regelmæssigt?
Hydroterapi med essentielle olier er højt på min liste over favoritter. En anden favorit er hot stone massage, som bogstaveligt talt forynger hver del af min krop. 

Hvordan kommer du bedst igennem vinteren? Meditation, træning, fed creme eller noget andet?
I vintermånederne elsker Laurence, min mand, og jeg at tænde aromatiske lys overalt i vores hjem, mens vi spiller blid og afslappende musik. Men jeg må ikke glemme den store glæde, jeg får ved at træne. Jeg er så velsignet, at jeg har alt mit træningsudstyr ved min side på mit kontor. Min favorit er mine ringe, der hænger ned fra loftet. På trods af mine mange år føler jeg mig stadig som en lille abe, når jeg laver mine øvelser på ringene. Noget, jeg aldrig glemmer at leve efter, er “din sundhed er din rigdom!” 

Hvilket produkt har for nylig givet dig et aha-øjeblik?
Den pris går til, Après Skin Multi-Use Rich Rescue Crème, som bogstaveligt talt er lavet til alle hudtyper, der har brug for at redde deres hud i øjeblikke, hvor huden er stresset, sensitiv og ekstra tør på grund af ekstremt koldt vejr eller når udendørsmiljøet mangler fugt. Den er lavet med fire ceramider, der danner en pude og beroliger hudens overflade og fungerer som en barriere, fugtgivende polyglutaminsyrer og elektrolytter, der fremmer overførslen af næringsstoffer til huden, og skandinaviske superolier – hyldebær, tyttebær og brombær. 

3

Après Skin Multi-Use Rich Rescue Crème, 419 kr.

Hvilket hudplejehack har for nylig givet dig et aha-øjeblik?
Mit aha-øjeblik i hudpleje hænger bestemt sammen med Après Skin Multi-Use Rich Rescue Crème, fordi jeg bruger den som håndcreme, på mine arme, bryst, fødder, og hvis min hud har brug for et ekstra beskyttelseslag i koldt vejr, påfører jeg et tyndt lag på mit ansigt i løbet af dagen. 

Hvilke ingredienser har for nylig givet dig et aha-øjeblik?
Mit nye kærlighedsforhold er helt klart peptider. Hvad, jeg elsker ved peptider, er, hvordan de opmuntrer huden til at genopbygge og reparere sig selv, hvilket giver din hud fylde og hjælper med at bevare dens ungdommelige udseende.

De vigtigste anti-aging-egenskaber ved peptider er, hvordan de giver synlige resultater i kampen mod rynker og fine linjer, samtidig med at de gavner huden med deres antiinflammatoriske kræfter.

Hvad er det mest misforståede skønhedshack?
I mine mange år med at behandle hud og skabe produkter er en af de største misforståelser stadig frygten for fysisk og kemisk eksfoliering, når du har tør, skællende og sensitiv hud.

Hvor fysisk eksfoliering udelukkende eksfolierer på yderste lag af huden, hvor den fjerner døde hudceller her og nu, inderholder kemisk eksfoliering aktive ingredienser, som går i dybden og renser porerne og arbejder dermed mod forbyggelse af nye urenheder. Når huden forbliver i denne udpinte tilstand, forhindrer det aktive ingredienser i at binde sig til og blive absorberet i huden, og så skaber du din egen onde cirkel.

Hvad er det mest overvurderede produkt?
For mig handler det ikke så meget om, hvad der er et overvurderet produkt eller ikke. Min gyldne regel for hudpleje er “less is more, og konsistens er alt.” Det er sådan, du vil bevare sund og strålende hud hele livet – jeg kalder det Ole Glow! 

*Husk på, at alt er afhængig af, hvilken hudtype du har, og derfor bør du konsultere en professionel, før du giver dig i kast med noget af det.

Læs ogå

Brigitte ‘Stallone’ Nielsen: Denne olie har jeg brugt i over 40 år til både min hud og mit hår

ELLE var inviteret af Sephora.