Skønhed

Valentino præsenterer ny parfume: Valentino Donna

- 07/10/2015

ELLEs skønhedsredaktør, Anne P., befinder sig lige nu i Paris og er netop blevet præsenteret for Valentinos nyeste skud på parfumefronten: Valentino Donna. Læs om Anne P.'s møde med den nye parfume...

Når det gælder Valentino og parfumer, så har det aldrig været tilfældet, at modehuset sprøjter parfumer ud. Nej, på samme måde som Valentinos tøj, giver modehuset sig god tid, når der skal kreeres en ny duft. 

Derfor er nyheden om Valentinos nyeste parfume, Valentino Donna, også noget, som ELLEs skønhedsredaktør, Anne P., er blevet inviteret hele vejen til Paris af Valentino for at fejre.

Se også: Dagens beauty-tip: Lipgloss og læbe-booster

Anne P. har nu både duftet, følt og båret Valentinos nye duft og er allerede ELLEvild med den:

“Flakonen er et kunstværk udmundet fra barokkens og designerens hjemland, og ingen nemme løsninger er valgt. Duften selv er pudret, lidt kraftig men på en yderst delikat måde. Valentino Donna er en klassiker i spe, der ikke fylder for meget, men stadig er en filmstjerne værdig. En italiensk filmstjerne; smuk og moderne, men med en aura af noget helt ubegribeligt særligt”, lyder det fra Anne P. i Paris.

Se også: ELLE sætter hår: Knudeknolden

 

Parfumen ‘Valentino Donna’ er netop kommet til salg i butikkerne herhjemme og online og fås både i 30 ml., 50 ml., og 100 ml. Køb parfumen online HER

Hvis du er nysgerrig efter flere af Anne P.’s, beautyfavoritter, kan du se med i galleriet, hvor vi har samlet hendes 10 oktober-favoritter!

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!