Kender du L'Oréal Paris' nyeste skud på makeup-fronten: Infallible Total Cover Concealer Palette? Med den nye concealer-palette kan du skabe præcis den base, der gør, at din egen hud får lov til at fremstå så fejlfri som muligt.
Vi kender det alle sammen: De dage, hvor vi har brug for lidt ekstra hjælp for at opnå hud, der ser fejlfri, frisk og naturlig ud. Før i tiden tyede man til en ensfarvet concealer-stift, der blev brugt til alt fra urenheder til trætte øjne, men i dag råder eksperterne til, at vi benytter os af en farve korrigerende-teknik, som udligner de nuanceforskelle, der er i huden som rødmen eller blålige rande under øjnene. Og heldigvis er farvekorrigering ikke nær så kompliceret, som det lyder.
L’Oréal Paris har netop lanceret en helt ny concealer-palette med navnet ‘Infallible Total Cover Concealer Palette’, som indeholder en tynd cremeformel, der giver høj dækning og får din hud til at fremstå så godt som fejlfri. Concealer-paletten adskiller sig markant fra de beige og brunlige concealere, man er vant til, da den fine palette i tillæg til vanlige beige nuancer også bevæger sig over i pastellerne lilla og grøn.
De i alt fem farver i palletten er specielt udviklet til at finkorrigere alle de kosmetiske ”misfarvninger”, der naturligt opstår i den fine ansigtshud.
ELLEs Beauty Director Anne P. fortæller om den nye palette fra L’Oréal Paris:
“Det geniale ved colour correcting er, at når du først knækker nøden, så kan du virkelig minimere brugen af foundation. Vi vil jo alle gerne have en smuk hud – og gerne uden, at det ligner, at vi har masser af makeup på. Så med en palette som ‘Infallible Total Cover Concealer Palette’ fra L’Oréal Paris kan du kreere en base, der gør, at din egen hud får lov til at fremstå så tæt på fejlfri som muligt”
Sådan bruger du ‘Infallible Total Cover Concealer Palette’
De tre beige nuancer neutraliserer mørke rande under øjnene og er ligeledes effektive mod små urenheder i huden. Vælg den nuance, der er en tone lysere end din naurlige hudfarve, og påfør den under øjnene og brynene samt langs næseryggen, for at lysne disse områder op.
Den lilla nuance går ind og lysner gule og grålige toner i ansigtet og er ideel at bruge netop dér, hvor du gerne vil fange lyset og have effekten af glød. Brug den derfor på kindbenene og i panden, og se hvordan ansigtet får et naturligt ”løft” og dybde.
Røde områder i ansigtet som mindre urenheder eller små årefremspring kan neutraliseres med den grønne nuance i paletten fra L’Oréal Paris. Det er ofte områderne omkring næseborene og det yderste af kinderne, der har tendens til rødmen og vil nyde godt af en forsigtig farvejustering med den grønne nuance.
Afslut farvekorrigeringen med at blende nuancerne ganske let ind i hinanden, så eventuelle kanter og overgange udtones, inden du afslutter med et ultra-tyndt lag foundation – hvis du overhovedet har brug for det. Concealeren er nemlig udviklet til også at fungere uden yderligere produkter og holder i op til 24 timer. Hvis du vælger at lægge et tyndt lag foundation over, så husk at duppe den på, for at undgå at concealeren under gnides af. Afslut med et let strøg af din favorit blush eller highlighter, og du er ”Infallible” hele dagen!
‘Infallible Total Cover Concealer Palette’ fra L’Oréal Paris koster 139 kroner og kan købes online HER