Skønhed

Kendte termiske bade åbner i København

- 05/08/2020

Nu kan du snart opleve de luksuriøse bade fra New York og Barcelona, som er en favorit blandt Hollywoods største stjerner i København. Her er alt, du skal vide om Københavns nye wellness-sted.

De ikoniske, termiske bade Aire Ancient Baths har længe været en favorit blandt stjerner som Hailey og Justin Bieber, Lily Aldrige, Rafael Nadal og mange flere. Og med god grund.

Inspiration fra traditionelle, romerske kursteder

AIRE er inspireret af traditioner fra romerne og grækernes oprindelige kursteder. Derfor er Aires lokaler altid placeret i historiske, restaurerede bygninger i storbyer. I det gamle Rom dækkede ”Termer” over store bassiner, hvor romere og grækere kom for at bade og slappe af i templernes store vandbassiner med forskellige temperaturer for at øge blodgennemstrømningen.

Det første tempel åbnede i Sevilla i Spanien, og har siden udvidet til Barcelona, New York og Chicago. Og nu København.

Sanseoplevelse for krop og sjæl

Vi får mere og mere travlt, og behovet for at flygte fra hverdagen, finde ro og tid til selvforkælelse vokser. Derfor kan Aire heller ikke komme på et mere fantastisk tidspunkt.

Foto: PR

Aire beskrives som ”et sted hvor tiden ikke eksisterer, og hvor sanserne udfordres.” Du kan blandt andet glæde dig til at flyde ubesværet i deres saltvandspool, som har et lige så højt saltindhold som Det Døde Hav, detoxe din hud i det intensiverede dampbad eller nyde en af Aires mange behandlinger.

Ergo, vaskeægte balsam for krop og sjæl.

Aire Ancient Baths åbner den 19. august på Ny Carlsberg Vej 101, 1760 København V. Læs mere HER

Læs også: Helena Christensens wellness-ritual har fået hele verden til at måbe