Skønhed

Hadid-søstrenes kosmetolog afslører: “De sværger begge til denne ansigtsmaske”

- 28/01/2021

Go-to ansigtsbehandleren, Mimi Luzons, er en populær dame blandt mange smukke og kendte mennesker. Men hvilken af hendes ansigtsmaske er så god, at den får nogle af verdens største supermodeller til at sværge til den? Læs med her, hvis du også vil have fingrene i det kosmetologiske vidunder.

Hvis ikke du allerede kender den israelske ansigtsbehandler, Mimi Luzons, så har du med stor sandsynlighed set frugterne af hendes arbejde gennem en række smukke, kendte ansigter.

Alt fra Gigi og Bella Hadid til Kaia Gerber, Irina Shayk og Sara Sampaio nyder nemlig godt af hendes ansigtsbehandlinger.  

 

Mimi bemærkede på et tidspunkt, at hendes klienter søgte formler, der gav reelle resultater, og at de var mere end villige til at betale.

I søgen efter et godt produkt, der kunne imødekomme deres krav, begyndte hun at undersøge koncentrerede formler, og til sidst bad hun et laboratorium om at skabe en ren guldmaske efter at have observeret dens glødeforstærkende effekter på en hudplejeudstilling i Hong Kong.

Læs også: 5 tips, til at give huden liv i de kolde vintermåneder

Hun opdagede, at kombinationen af guldblade og sin egen ’Anti Wrinkle Mask’ stimulerer huden, forbedrer kollagenproduktionen og har en løftende effekt.

Og sådan blev den berygtede ’24 Karat Pure Gold’ ansigtsmaske til, der ofte pynter kendtes ansigter. Herunder kan du se masken pynte hele syv forskellige smukke supermodeller. 

Psst! Vil du også have fat i den betygtede maske, så sælges den på Mimis hjemmeside til 139 amerikanske dollars, hvilket rundt regnet er 852 danske kroner.