Ny mascara kan (optisk) ændre dit dna.
Vi er jo desværre ikke alle berigede med et dna, der giver os smukke, tykke og lange øjenvipper fra naturens side, men nu lancerer Smashbox en mascara, der kan optimere dine øjenvippers udseende.
‘Lash DNA Mascara’ kan optisk rette op på manglerne og giver masser af længde og fylde til alle slags vipper.
Mascaraen indeholder en ny teknologi med majsprotein og harpiks, som gør, at produktet påføres perfekt, og vipperne tørrer superhurtigt. Og så kan du nøjes med at lægge et enkelt lag på om morgenen og senere bygge det op, hvis du skal ud sende hede blikke om aftenen.
‘Lash DNA Mascara’, Smashbox, 170 kr.