Annonce

“Min mor sagde altid til mig, at jeg ikke skulle skamme mig over min indre styrke, og at jeg aldrig skulle forsøge at mindske den”

- 02/12/2024

Med sin seneste parfume Gaultier Divine Le Parfum ønsker den franske modeskaber Jean-Paul Gaultier at hylde den inkluderende kvindelighed. I den forbindelse tog ELLE en snak med parfumens brandambassadør Loreen, der fortalte om indre styrke, og hvad der giver hende selvtillid.

Han har skabt ikonisk mode for kvinder siden 1976 og gjort undertøj til et statementstykke. Den franske designer Jean-Paul Gaultier, som er kendt for sit originale udtryk, har altid stået i frontlinjen for inklusion i modeverdenen. Her har han leget med de traditionelle kønsnormer og konceptet om kvinder som gudinder, der har magten til at kunne definere sig selv. 

Også i hans duftunivers er den kvindelige frigørelse i fokus – her er den seneste duft Gaultier Divine Le Parfum en kærlighedserklæring til alt, hvad der gør kvinder unikke. Duftens gyldne kurvede flakon med det ikoniske Gaultier-korset er et kendetegn for modeskaberen, og udgør den perfekte indpakning til en duft, der er lige så spektakulær.

Med duftende liljer og sød marengs drysset med havsalt får vi en duft, der skal inspirere kvinder til at leve frit. Med sin nye parfume stiller Jean-Paul Gaultier derfor alle kvinder spørgsmålet: Jeg er en kvinde, og hvad er egentlig mere guddommeligt end det?

ELLE fik i forbindelse med parfumelanceringen en snak med Loreen, duftens ambassadør, om hvilke stærke kvinder, der har inspireret hende, og hvordan dufte kan være med til at give os selvtillid.

Hvordan har din baggrund påvirket den kvinde, du er i dag?

“Det smukke ved at have det, som nogle ville kalde en svær baggrund, er, at vanskelighederne kan hjælpe dig med at se, forstå og værdsætte dine kræfter. Det er næsten som om, det aktiverer ens styrker og bliver en nøgle til at aktivere visse egenskaber i en selv. Det kan være alt fra selvtillid til at kæmpe for sin ret til at eksistere eller blive hørt.”

Hvem så du op til, da du voksede op?

“Min mor sagde altid til mig, at jeg ikke skulle skamme mig over min indre styrke, og at jeg aldrig skulle forsøge at mindske den. I samfundet er der en norm for, hvordan vi skal være, især når det gælder os kvinder, og jeg lærte, at jeg ikke skulle holde mine kræfter tilbage.”

Hvad tror du holder kvinders power tilbage?

“Hvis frygt ikke fandtes, ville vi alle være i vores fulde styrke. Men fordi vi er bange for måske ikke at blive accepteret, tør vi ikke være os selv fuldt ud.”

Hvad gør dig stolt over at være kvinde i dag?

“Lige nu er der lidt, hvad er en kvinde, hvad er en mand? Egenskaberne er lidt udviskede, hvilket jeg godt kan lide. Tidligere skulle kvinder være på en bestemt måde, og det er forvirrende, fordi den mandlige og kvindelige energi eksisterer i os alle. I dag kan jeg lege lidt med energierne, og som kvinde kan jeg tage mandlige egenskaber til mig, hvis jeg føler for det. Vi er friere til at være, hvad vi vil, i dag.”

Hvordan synes du, kvinder skal støtte hinanden?

“Vi skal forstå, at der er en særlig fortælling, som vi kvinder bliver fodret med fra starten, ikke altid bevidst. Vi lærer fra en tidlig alder, at vi ikke støtter hinanden, og at vi stikker hinanden i ryggen og alt muligt andet, og nogle gange tror man, at det er sådan, det er, og at alle er sådan. Men det er ikke sandt. Jeg føler, at vi skal forsøge at komme ud af den fortælling og tænke over det – for det behøver ikke være mig. Jeg kan ændre den tankegang.”

Hvad betyder Gaultier Divine Le Parfum for dig?

“Jeg er en duftelsker, jeg har en parfume til enhver situation, afhængigt af hvordan jeg vil fremstå. Jeg elsker duften, den har en meget feminin energi, og den gjorde mig selvsikker.”

Gaultier Divine Le Parfum

Jean Paul Gaultiers feminine duft, Gaultier Divine, er en guddommelig hyldest til feminin styrke. Duften indeholder en forfriskende topnote af havsalt, der åbner op for de elegante, blomstrede hjertenoter.

Bliv indhyllet i de blide toner af liljer og den lette sødme fra luftige marengs, der forstærker den delikate og opløftende duftoplevelse af Gaultier Divine Le Parfum. Den saltede topnote tilføjer en frisk himmelsk dimension, som fremhæver liljernes raffinerede sødme på smukkeste vis.
Find Gaultier Divine Le Parfum her.