Et hydreret og velplejet kanvas er altafgørende for creative image og makeup partner hos Byredo Beauty Lucia Pica. For et godt makeuplook skabes med sund hud som base, mener hun, og det opnås med masser af fugtighedscreme, olier og et rituelt bad hver aften.
Blå bog
Lucia Pica. 48 år. Makeupartist og creative image & makeup partner hos Byredo Beauty. Født i Napoli, men bor nu i en lejlighed i Paris’ 9. arrondissement.
Hvad er din baggrund i makeup-industrien?
Jeg startede for over 20 år siden i London, hvor jeg tog et makeup-kursus og begyndte at arbejde som freelance makeup artist samt assisterede andre. Jeg arbejdede som assistent for Charlotte Tilbury i to år og begyndte derefter at få mine egne opgaver.
Er der nogen, du er særligt stolt af at have arbejdet med?
Julianne Moore, Kristen Stewart og Kirsten Dunst er blandt mine favoritter, men jeg har også arbejdet med mange smukke modeller til både kampagner, editorials og gallaevents.

Hvordan ser din daglige skønhedsrutine ud?
Det første, jeg gør om morgenen, er at drikke et glas varmt vand med citron og en espresso efterfulgt af en halv til en hel times yoga, og nogle gange, hvis jeg kan nå det, mediterer jeg også. Efterfølgende tager jeg et iskoldt bad; det er godt for min krop. Desværre har jeg en dårlig vane med at vaske mit hår lidt for ofte. Dernæst laver jeg min beautyrutine: Om morgenen bruger jeg en cleanser til mit ansigt. Jeg døjer lidt med urenheder nogle gange, og her er Aesops ‘Parsley Seed Cleansing Masque’ virkelig god – eller ‘Regenerating Cleanser’ fra Tata Harper.
Om aftenen bruger jeg så en cleansing oil, gerne Susanne Kaufmanns ‘Deep Cleansing Oil’. Herefter bruger jeg Vintner’s Daughters ‘Active Botanical Serum’ eller Susanne Kaufmanns ‘Ectoin Repair Serum’ og så fugtighedscreme, hvor jeg skifter mellem ‘Intense Anti Age Hydratation’ fra Sisley og Augustinus Baders ‘The Rich Cream’. Sluttelig er det tid til makeup: Jeg bruger Byredos ‘Kajal’-eyeliner i den brune ‘Bhoora Bhoora’-nuance, så en mørk farve fra en af Byredos ‘Eyeshadow 5 Colours’-paletter langs vippekanten og op mod øjenlåget og så den grønne mascara ‘Magnetic State’ fra Byredo, som giver god dybde.
Til sidst bruger jeg Byredos ‘Satin’-læbestift i den rødorange nuance ‘Flamboyant Red’, som jeg også putter på kinderne, og til allersidst concealer fra Clé de Peau Beauté overalt og ‘Colour Stick’-highlighteren fra Byredo, som giver en flot glød.

Nogle af Lucia Picas yndlingshverdagsprodukter fra Vintner’s Daughter, Aesop, Susanne Kaufmann, Laneige og Embryolisse.
Hvad er det vigtigste produkt for dig?
Læbestift. Helt sikkert. Jeg bruger altid Byredos ‘Lipstick Matte’ i nuancen ‘Attached’ – gerne både på læber og på kinder, så den virker som to produkter i ét. Afhængigt af farven kan den også bruges let på øjenlågene. Det vigtigste for mig er at tilføre farve og liv til mit ansigt, og det gør den rosabrune, matte farve.
Hudpleje eller makeup?
God makeup skabes jo ud fra et godt kanvas. Derfor er hud meget vigtig for mig, men makeup er min favorit.

Mascara og læbestift fra Byredo. ‘Lipstick Matte’ i nuancen ‘Attached’ er favoritten, og hun bruger den gerne både på læber og på kinder.
Hvordan ser din makeup ud, når du skal dresse up?
I paletten ‘Eyeshadow 5 Colours Transcendent’ fra Byredo er der en smuk guldfarve, som er perfekt til fester. Nogle gange går jeg med en mørk smokey eye-makeup med en grågrøn undertone og guld ind mod øjenkrogen, langs vippekanten og midt på øjenlåget og dertil masser af mascara – grøn, selvfølgelig.
Alternativt vil jeg gå med den auberginefarvede fra samme palet med bordeaux eller brun eyeliner og så forlænge det hele ud i en cat eye-form og lægge mascara samt highlighter over hele ansigtet – og måske bruge concealer omkring øjne og næse, hvor jeg vil have det lidt mere mat. På læberne vil jeg enten bruge en rød læbestift som base med Byredos ‘Liquid Lipstick Vinyl’, som er en gennemsigtig gloss, ovenpå eller bare gå all in med en intens rød læbe – og så tilføje lidt af den højt på kinden.
Hvor springer du over?
Tørbørstning. Jeg har alle redskaberne til det, og jeg har hørt, at det er virkelig godt, fordi det stimulerer alle lymfekirtlerne og hjælper med at udskille toksiner, men jeg glemmer det altid.
Hvor springer du aldrig over?
Fugtighedscreme. Jeg fugter altid både ansigt og krop. Til kroppen bruger jeg olier og cremer fra forskellige brands – enten den fede balm ‘Cicaplast Balm B5+’ fra La Roche-Posay eller Byredos bodylotion med duften ‘Blanche’, der er virkelig god, fordi den dufter af rent vasketøj og fugter længe. I forhold til kropsolie bruger jeg den, Byredo lavede i et samarbejde med Susanne Kaufmann, og når jeg har brug for ekstra fugt, blander jeg olien med min creme. Og så smører jeg mine læber med Laneiges ‘Lip Sleeping Mask’, som er en natmaske for læberne. Ud over det er det et ritual for mig at tage et bad, før jeg går i seng.
Hvad gør du med dit hår?
Jeg bruger shampoo og balsam fra Rahua, som er et naturligt brand. Så bruger jeg ‘Leave In Conditioner’ fra Ouai og så enten olie fra Moroccanoil, ‘Gold Lust Nourishing Hair Oil’ fra Oribe eller Lazartigues ‘Huile des Rêves Nourishing Dry Hair Oil’. Jeg føntørrer mit hår, så derfor bruger jeg også heatprotectionen ‘Speed Dry Blow-Dry Spray’ fra Wow og derefter ‘Supershine Moisturizing Cream’ fra Oribe. Både min hår- og makeuprutine lyder omfattende, men de tager kun syv-otte minutter hver.

I håret bruger Lucia Pica bl.a. ‘Leave In Conditioner’ fra Ouai, Lazartigues ‘Huile des Rêves Nourishing Dry Hair Oil’, ‘Speed Dry Blow-Dry Spray’ fra Wow og ‘Supershine Moisturizing Cream’ fra Oribe.

Lazartigues ‘Huile des Rêves Nourishing Dry Hair Oil’, som er en del af Lucia Picas hårrutine.
Hvad har du mest af?
Læbestifter, vil jeg tro, i forskellige varianter.
Hvad er din nyeste tilføjelse?
Jeg har for nylig købt en Dermalux LED-lampe. Jeg bruger den to til tre gange om ugen, og min hud er blevet helt anderledes, siden jeg begyndte. Teksturen og spændstigheden er bedre, og min hud er mere homogen. Men det er også det dyreste, jeg bruger. Den koster 3.000 euro, så det er en investering.
Hvad er det mest prisvenlige produkt, du bruger?
Det må være den pink creme fra Embryolisse, ‘Radiant Complexion’, som jeg bruger oven på min ansigtscreme om vinteren. Man bliver så rød i ansigtet om vinteren, og her giver den en rosa glød i stedet for rød.

Hvad har du altid med i tasken?
Læbestift, spejl, concealer og eyeliner. Med det kan jeg lave et fuldt look. Så har jeg også håndcreme – gerne Byredos ‘Tulipmania’, som er sød og frisk – min telefon, høretelefoner, briller og en lille parfume i rejsestørrelse.
Hvilken parfume har du med?
‘Blanche’ fra Byredo.
Hvad har du altid med på job?
Fire kufferter med makeup, som jeg bruger, når jeg er makeupartist.

‘Tulipmania’-håndcremen er altid med i tasken. Under den ligger ‘Liquid Lipstick Vinyl’, som er en gennemsigtig gloss, Lucia godt kan lide at komme oven på sin læbestift. Begge fra Byredo.
Får du nogen behandlinger?
Jeg har fået laserbehandlinger og PRP-behandlinger, hvor man fører blodet ud, renser det og sprøjter det tilbage i kroppen igen for at stimulere kollagenproduktionen. Men lige nu bruger jeg kun LED-lampen. Jeg får af og til også ansigtsbehandlinger samt modellerende massage, som Martine de Richeville laver her i Paris. Det er virkelig smertefuldt, men det hjælper med at slippe af med toksiner, overskydende væske og appelsinhud, og så strammer det huden op.
“Jeg sværger jo til at bruge læbestift på kinderne, fordi teksturen er mere cremet og virker livligere i ansigtet”
Tager du nogen vitaminpiller eller andre tilskud?
Ja! Jeg tager fiskeolie, kollagen, grønt fuldspektrumstilskud i pulverform og B-vitamin Complex til hverdag. Jeg har også gennemgået forskellige programmer såsom tarmskylning og oreganoolie-peel. Jeg går meget op i at holde kroppen ren indvendigt, selvom jeg stadig nyder pommes frites, vin og ost.
Har du et beautyhack?
Den er svær. Måske det med at bruge en highlighter som base for at give en lysende hud og et naturligt look og så derefter bruge concealer, hvor der er brug for det, så man ikke behøver så meget foundation. Ellers, den er ikke ny, men jeg sværger jo til at bruge læbestift på kinderne, fordi teksturen er mere cremet og virker livligere i ansigtet.