Dior har netop løftet sløret for deres nye makeuplinje; Dior Backstage. Linjen er designet af Creative Director for Dior Makeup Peter Philips og er lavet særligt til os, der vil have et professionelt resultat - præcis som det makeupartisterne kreerer backstage på modellerne lige før showstart.
Det skal være nemt at skabe et professionelt resultat, når det gælder makeup. Det skal være lige så nemt og tilgængeligt for den ‘almindelige’ kvinde at skabe de smukke looks, som dem vi ser på catwalken til de store shows, hvor verdens dygtigste makeupartister smukkeserer modellerne, så de ligner den million, der får os alle til at drømme om præcis dét look. Dét er filosofien bag Diors nye makeuplinje Dior Backstage, der er skabt af Peter Philips, Creative and Image Director for Dior Makeup: “Jeg har redesignet alle de uundværlige ting i min makeuptaske, både til den profesionelle makeup-artist og til enhver kvinde, der ønsker et professionelt resultat med intuitive produkter og brugervenlige redskaber”, fortæller Peter Phillips. Med udgangspunkt i de til tider hektiske forhold backstage før et stort modeshow, hvor makeupartisterne arbejder på højtryk for at få modellerne til at ligne en million på catwalken, skal den nye makeuplinje fra Dior give alle kvinder adgang til de samme redskaber – cremen af cremen.
Peter Phillips har derfor taget udgangspunkt i alle de ting fra makeuptasken, som er uundværlige for ham og redesignet dem, så de ikke kun giver et professionelt resultat, men også er nemme at anvende.
Lanceringen af Dior Backstage foregik i London og tiltrak naturligvis en masse kendisser, topmodeller og it-girls, heriblandt den danske topmodel Mathilde Gøhler og Dior-ambassadør Bella Hadid.
DIor Backstage indeholder blandt andet en ‘Face & Body Foundation’, som for første gang i Diors makeuphistorie bliver tilgængelig i 40 forskellige farver. Dertil præsenterer linjen også en række paletter til både kinder, bryn og læber samt 13 nye makeupbørster- og pensler.
I galleriet kan du få et smugkig på Dior Backstage og se billeder fra lanceringseventet i London med Mathilde Gøhler og Bella Hadid.