Hudpleje

K-beauty er eksploderet på TikTok – men hvad går det lige ud på?

- 30/09/2024

Trenden tapper perfekt ind i vores hudplejerutine i Skandinavien, hvor vores hud har brug for masser af god pleje fra naturlige produkter.

Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.

“Glass skin”, “korean sheet masks” og produkter, der indeholder snegleslim er generelt termer og produkter, som vi på den ene eller anden måde er blevet eksponeret ekstra meget for det seneste årstid.

Særligt på TikTok er den samlede betegnelse for disse ting, “K-beauty”, blevet et ord, vi simpelthen ikke kan undgå at dykke lidt ekstra ned i – men vi har selvfølgelig fået hjælp af en ekspert til at blive ordentligt dus med termen.

Vi har allieret os med Maja Kim Madsen, som er født i Seoul, Sydkorea, men adopteret til Danmark som helt lille, og som de seneste 7 år har bidraget til at forsyne os med netop de populære, koreanske produkter gennem sin blog og shop Surisuri.

Her er, hvad vi har lært efter at have snakket med eksperten indenfor området samt have prøvet forskellige K-beauty-produkter på vores egen hud.

 

 

Hvad er K-beauty overhovedet?

K-beauty er hudpleje- og skønhedsprodukter fra Sydkorea. K-beauty adskiller sig fra de vestlige hudplejerutiner, vi måske kender, ved at omfatte flere trin og flere produkter. Mange vil forbinde K-beauty med de “10 Trin”, som har til formål at opnå det såkaldte fænomen “Glass skin”, som er “idealet” om, at huden fremstår så vidt muligt “fejlfri” og ensartet med en sund og strålende glød.

Glass skin – kan du uddybe?

For at opnå Glass skin er der en særlig fokus på bl.a. grundig afrensning af huden med både olie- og vandbaseret ansigtsrens. Dertil er eksfoliering med milde produkter essentielt for at fjerne døde hudceller, så huden fremstår med en sund glød. Brugen af en fugtgivende toner med fx hyaluronsyre er essentielt for at sikre, at huden får tilført dybdegående fugt og kan danne grundlag for, at de efterfølgende produkter trænger bedre ind. Sera med bl.a. Vitamin C og Niacinamide er gode, hvis man gerne vil opnå Glass skin, da de er med til at mindske synligheden af gamle akne-ar eller solskader, hvilket kan bidrage til en mere ensartet hud. Trin 7 – sheet masker – giver følelsen af ekstra selvforkælelse men giver også masser af fugt til huden. Sidst men ikke mindst ligger K-beauty også meget vægt på forebyggelse, og det er derfor meget vigtigt med SPF50, som er et must hele året rundt for at forebygge pigmentering og aldringstegn.

1

Dynasty Cream, Beauty of Jonson, 175 kr.

2

Heartleaf Pore Control Cleansing Oil, Anua, 179 kr.

3

Madagascar Centella Ampoule, Skin1004, 169 kr.

 

Hvorfor er K-beauty blevet så populært?

Da jeg startede Surisuri for 7 år siden, var K-beauty endnu ikke det store globale fænomen, som det er blevet til i dag. I Danmark var K-beauty forholdvis stadig ret ukendt, men vi kan lige nu mærke en kæmpe interesse for K- Beauty. Jeg tror, at det skyldes, at folk oplever, at K-beauty-produkter er supereffektive trods deres milde og store indhold af naturlige ingredienser. Man kan selv skræddersy en hudplejerutine, der passer til ens hudtype og hudproblemer, og produkterne ligger i et fornuftigt prisleje; man behøver ikke at gå ud og købe en creme til 1.500 kroner for at opnå synlige resultater. Man kan sagtens sammensætte en effektiv hudplejerutine på fx fem trin for det samme, så man når hele vejen rundt i de vigtigste trin i 10-trins-rutinen.

Men det er svært at sige præcis, hvorfor K-beauty netop nu er blevet så populært, men jeg tror, at sociale medier som TikTok er med til at udbrede kendskabet til K-beauty. Vi har bl.a. oplevet stor interesse i vores maske fra Biodance, der er gået viral på TikTok, og dette har vi efterhånden prøvet med flere af vores produkter nu.

 

4

Bio-Collagen Real Deep Mask, Biodane, 59 kr.

5

Har der været nogle bestemt mennesker, som har været med til at gøre det så populært?

Koreansk kulturs popularitet i hele verdenen er generelt steget de seneste år. Det gælder både K-pop, K-drama og koreansk mad, og jeg tror, at K-Pop-stjerner formentligt har været med til at udbrede kendskabet til K-beauty. De fungerer nærmest som reklamesøjler for K-beauty pga. de høje skønhedsidealer, der eksisterer i Korea, og specifikt for K-Pop-Idols. På den måde adskiller K-beauty sig, da den både bruges af drengegruppen BTS og pigegruppen Blackpink. Skønhedsidealerne om bl.a. en fejlfri hud gælder for både mænd og kvinder. Det er heller ikke usædvanligt at mænd i Korea bruger let makeup til hverdag.

Hvad er historien bag?

Danmark og Korea minder på nogle måder om hinanden på den måde, at vi begge er mindre nationer med begrænsede naturressourcer. Derfor er begge samfund funderet på viden og teknologi. Det afspejles også i K-beauty, hvor der hele tiden bliver udviklet nye innovative produkter, som fx VT Cosmetics Reedle Shot, der indeholder mikroskopiske cica-nåle, der fungerer som en slags mikroneedling, der booster effekten af ens øvrige hudplejeprodukter. Konkurrencen er tårnhøj i Korea, så de forskellige brands er hele tiden nødt til at forny sig og sikre effektive produkter, for at kunne få success.

 

6

Cica Reedle Shot 100, VT Cosmetics, 399 kr.

 

Hvordan adskiller K-beauty-produkter sig fra andre skønhedsprodukter?

Jamen et konkret eksempel er, at vi har oplevet en stor interesse for solbeskyttelse fra Korea. Jeg tror, at det skyldes, at solcremerne er innovative og unikke, hvilket gør, at solcremerne fra fx Skin1004 føles mere som en almindelig ansigtscreme fremfor at efterlade en mere fedtet og klistret fornemmelse på huden.

 

7

Relief Sun SPF50+ PA++++ Rice + Probiotics, Beauty of Joseon, 103 kr.

8

Madagascar Cantella Hyalu-Cica Water-Fit Sun Serum SPF50+ PA++++, Skin1004, 179 kr.

 

Koreanske hudplejeprodukter indeholder generelt meget milde ingredienser og indeholder ofte hverken parabener, sulfater, udtørrende alkoholer, mineralolie eller parfume. Det er noget, som vi også er superopmærksomme på og bevidste om i Danmark. Jeg tror også, at det er derfor, at de falder i god jord blandt de danske forbrugere. Dertil indeholder K-beauty-produkter ofte naturlige ingredienser som Centella Asiatika, ginseng og grøn te, der har beroligende, fugtgivende og helende egenskaber. Snegleslim kan man heller ikke komme udenom, når vi taler K-beauty, en ingrediens, som har vundet manges hjerter til trods for, at vi egentlig ikke er særlige glade for snegle i Danmark.

Sidst, så fås K-beauty-produkter til meget budgetvenlige priser og giver hurtige synlige resultater, hvilket vi jo elsker.

 

9

Advanced Snail 96 Muci Power Essence, Cosrx, 123 kr.