Det er 25 år siden, vi for alvor fik øjnene op for skuespillerinden med det gyldenbrune hår og den solkyssede hud. Jennifer Aniston blev 1990’ernes ikon, og både hendes mode- og beautylooks inspirerede kvinder i hele verden. I dag har den 50-årige skuespillerinde stadig sin gyldne hud og sit charmerende sind, men når hun ser tilbage på de seneste år, har hendes liv taget en drejning. Læs med her hvor hun kommer med sine bedste skønhedstips og fortæller, hvad hun har fortrudt mest ved hendes udseende gennem tiden.
Vi kender hende som den solbrune fashionista Rachel Green fra hitserien Friends, hvor hun med sit charmerende væsen vandt sig ind i alle vores hjerter. Med endnu en skilsmisse i bagagen og en spirende karriere kørende som medejer af beauty brandet Living Proof, har den 50-årige Jennifer Anistons liv taget en drejning over de seneste år. Nu er der endnu mere fokus på skønhedsrutiner og på ikke at gøre dumme ting, som hun gjorde i 80’erne. Her kommer hun med sine tips til en sundere hud.
Når Aniston i dag har rundet de 50, er det med visheden om, at huden er blevet slappere, og rynkerne flere. Men selvom skuespillerinden er kommet lidt mere op i årene, er der stadig ingen finger at sætte på hendes look. Så nu stiller vi det spørgsmål, som mange måske brænder inde med; hvad gør hun egentlig for at holde sig så flot?
Jennifer Anistons skønhedsfilosofi har ændret sig over årene. Nu handler det i høj grad for hende om at sætte pris på det, hun er født med – og passe rigtig godt på det.
”Det her er den eneste krop, vi har fået. Vi bliver nødt til at passe på den og tænke over ikke at stresse den. Spise sundt, sove godt. Og drikke masser af vand. Det er nærmest det vigtigste for at få den ekstra glød,” udtaler hun tidligere i et interview til vogue.com.
Læs også: Glossier er klar med endnu en verdensnyhed, der sætter ønsket om fejlfri hud i førersædet.
Ingen glemmer hendes ikoniske frisure fra 1990’er-dagene i Friends, som nu er blevet døbt ’The Rachel’, og som tusindvis af kvinder verden over siden har tyvstjålet. Ja, den LA-baserede skuespillerinde er værd at kopiere. Og den dag i dag er hun stadig frontløber, når det gælder skønhedsrutiner.
Men det er svært at komme igennem livet uden én eneste fortrydelse, og selvfølgelig har Aniston også taget beauty-beslutninger i hendes liv, som hun nu ser tilbage på med stor anger.
På trods af skuespillerindens storhedstid i 1990’erne, havde årtiet forinden været knap så storslået. Faktisk er Aniston ikke særlig vild med nogen af sine looks i 1980’erne, og hun fortryder nærmest hele årtiet. Hun synes selv, hun brugte alt for meget makeup, og håret fik nogle alt for skøre farver. Men når man spørger hende, hvad hun fortrød mest ved årtiet, er svaret klart og tydeligt: ”Da jeg klippede mit hår så kort, at jeg nærmest havde en hanekam,” fortæller hun grinende i et interview til Vogue.com.
Desværre har vi ikke kunnet finde et billede af Aniston med hanekam. Til gengæld kan du nu følge din Friends-darling på Instagram. Hun har netop debuteret på det sociale medie og fået internettet til at strømme til. Den 15. oktober 2019 lagde hun nemlig et billede op af hende sammen med sine fem Venner, og det blev så populært, at hendes side var ’on a break’ i adskillige timer.
Psst! Har du brug for at blive lidt 90’er-inspireret? Vi har fundet 15 stiltips, som vi har lært af Rachel Green fra Friends.
Se med i galleriet, hvor hun rocker alt fra casual sporty wear til business chic.

Track pants.
Måske Rachel ikke var helt anstændigt klædt på til Ross' bryllup, men hendes bukser fejler ikke noget. I dag finder du lignende hos brands som Balenciaga, og vi styler dem med chunky sneakers og lange frakker.

Smækbukser.
Rachel beviser endda, at de både fungerer i en kort og en lang version. Vi er især vilde med stylingen med hvide sneakers og en sort blazer.

Den sorte blazer.
Rachel er en business-woman, og det kommer til udtryk i nogle af hendes outfits. En klassisk hvid skjorte med en klassisk sort blazer. Voila, Rachel beviser, at der ikke skal mere til... Hvis vi så også kunne kopiere frisuren, ville det være dejligt!

Culottes.
Rachel, der her fejrer sin datter Emmas fødselsdag, sætter en klassisk lille pump til, og vi siger tak for tippet.

Jeans.
Okay, måske kan Rachel Green ikke alene tage æren for jeans. Men hun beviser i hvert fald, at de holder i går, i dag og i morgen.

Her gik vi og troede, at klipklappere blev moderne under den københavnske modeuge i august 2018, men nix. De danske influencere kan altså ikke tage æren for at gøre Havaianas fashion, når Rachel allerede sportede dem til sine kjoler i 90'erne.

Det gode ved Rachels stil er, at den ofte er nem at kopiere, og dette tip er ingen undtagelse. Sæt en stram langærmet t-shirt under en løs stropkjole, og med ét har du, med Rachels hjælp, lige forlænget din sommergarderobe.

Rachel er jo født med en guldske et vist sted, og indimellem bliver hendes outfits lidt mindre monokrome og lidt mere pyntede. Leopardfrakken er et skønt eksempel, og over 20 år senere ville vi stadig gå med den.
Psst! Se lige den perlebesatte taske! Mon den er vintage?

Flatterende, sexet og tidløst. Need we say more?

Rachel er vild med den komfortable 90'er-stil, og det er vi også. Den printede t-shirt er lige så relevant i dag, som den var for 25 år siden. Vi stopper den ned i enten jeans eller højtaljede nederdele tilsat sneakers.

En klassiker går aldrig af mode, og det er lige så sandt for Rachel Green, som det er for hendes turtleneck. Rachel sporter sin i en modig farve, der matcher den ternede nederdel, og vi gør hende stadig kunsten efter den dag i dag. Psst! Prøv en version uden ærmer á la Rachel. Om vinteren kan du sætte en langærmet t-shirt under.

Der er intet, vi elsker højere, end når moden bliver afslappet og behagelig. Rachel er aktiv i Central Park, men det betyder ikke, at hun går på kompromis med looket. Det er lige før, vi får lyst til at optage en udendørs sport bare for at imitere looket 1:1.

Genialt. Intet mindre. Rachel parrer sin sorte kashmir-sweater med en kortærmet hvid skjorte, som titter frem ved krave og ærme, og vi spekulerer på, om Phoebe Philo mon fandt inspiration til sit sofistikerede Céline lige her?
Psst! Lav et lille bug på dit skjorteærme, så det kommer udover sweateren á la Rachel.

You saw it here first. Rachel sporter et monokromt sæt med højskaftede støvler under. I dag ELLEsker vi, når vores outfit matcher fra top til tå i form af et sæt. Den lange nederdel med høje støvler giver desuden Victoria Beckham-vibes, så du kan kigge videre hos den engelske designer, hvis du også elsker looket.

Nå så det var her, Gossip Girl fandt inspiration? Rachel viser ofte sine smukke stænger frem i korte nederdele (se også på sidste afsnit, hvor Rachel er iført en sort mini-skirt tilsat højskaftede støvler), og den ternede version er stadig fin. Vi sætter den til en stram turtleneck á la frk. Green.
