Skønhed

Italiensk elegance på spray

- 14/09/2009

L'eau Ambrée er navnet på Pradas nye parfume

Sommeren er endegyldigt forbi, og vi er hoppet i dragtjakker, strømper og halvstøvler. Og hvad er mere fashion end at fuldende sit ladylike efterårslook med Pradas nye duft, L’Eau Ambrée, der kommer i denne uge?

L’Eau Ambrée er det nyeste skud på den fantastiske Prada Classic parfumeserie. Det hedder sig, at l’Eau Ambrée er en duft, der har “et yndefuldt nærvær, markant, men aldrig krævende”. Med andre ord dufter parfumen ikke bare som en lady skal, men helt præcist af frisk citron, feminin majrose og – som navnet også afslører – amber.

Duften fås ikke kun som eau de parfum, men bl.a. også som bodylotion og kropspudder, så du kan få den fuldendte ladylike oplevelse. Bella donna!

L’Eau Ambrée, Prada, 50 ml eau de parfum, 545 kr.