Skønhed

Hypet neglelak og fire andre skønhedsnyheder, du skal gå efter lige nu

- 08/09/2022

Til krop, ansigt og negle. Her er septembers fem bedste skønhedsnyheder.

Fra hudpleje til hårpleje, makeup og parfumer. Hver måned bliver der lanceret hundredvis af skønhedsprodukter, og det kan være virkelig svært at finde hoved og hale i dem alle. 

Derfor har skønhedsredaktionen udpeget fem af de bedste lige nu. 

Du finder blandt andet et særligt effektivt hudplejeprodukt, Pradas nyeste parfume og neglelakkerne vi spår til at blive efterårets mest eftertragtede. 

Ægte
Der er intet diskret over Pradas nye parfume ’Paradoxe’. Vi taler kraftfuld blomsterkomposition tilsat noget både elegant og sensuelt. Ægte italiener!

1
Foto: PR Prada

‘Paradoxe’, eau de parfum, Prada, 30 ml, 510 kr.

A for alle
Helt siden 2013, hvor svenske Verso i de stilrene sort/hvide emballager lancerede sine første produkter, har mærket arbejdet med den veldokumenterede ingrediens A-vitamin. Versos tilgang til A-vitamin har altid tiden været, at den skulle være for alle, så de udviklede deres egen – retinol 8 – der er effektiv i forhold til blandt andet at udglatte og afhjælpe uren hud, tør hud og pigmentpletter, men samtidig mindre irriterende for huden end andre A-vitamin varianter.

Nu har Verso taget skridtet videre og brugt otte år på at udvikle noget så opsigtsvækkende som deres eget molekyle med navnet Near1. Det patenterede molekyle, der består af en kombination af beroligende og hudstyrkende niacinamid og A-vitamin, finder du i deres nye olieserum ‘Super Elixir’. Brug det under din dagcreme (og spf!), og forvent en jævnere hudtone og en styrket hud, som stråler.

2
Foto: PR Verso

’Super Elixir’, olieserum, Verso, 30 ml, 1.395 kr.

Helt let
Føles let på huden, udvisker farveforskelle og slører pigmentforandringer med sin medium dækkeevne. Findes i 30 nuancer.

3
Foto: PR Lancome

'Teint Idole Ultra Wear Care & Glow', Lancôme, 30 ml, 365 kr.

Vi skal have fingrene i …
Chanels nye lakker i forskellige nuancer af kaffe med mælk er alt, vi skal bede om til fingerspidserne dette efterår. Gå efter enten 949 Dénudé, 951 Originel, 953 Essentiel, 955 Inspiration,957 Impulsion eller 959 Infinité.

4
Foto: PR Chanel

‘Le Vernis Longwear’, neglelak, Chanel, 225 kr. pr. stk.

Hudpleje møder makeup
Selv kalder makeupartist Gucci Westman sin seneste lancering for hudpleje, der ser ud som makeup. Og der er da også tale om en helt let serum-agtig foundation, der dækker huden samtidig med, at den beskytter, fugter, beroliger og mindsker porerne. Til den dyre side, ja, til gengæld er dråberne drøje i brug. 

5
Foto: PR Westman Atelier

’Vital Skincare Complexion Drops’, Westman Atelier hos ilovebeauty.dk, 30 ml, 540 kr.

Læs ogå

Musiker Flame Faire: Denne prisvenlige brynblyant bruger jeg også som eye- og lipliner