Hudpleje

Tromborg fejrer jubilæum med en lancering, vi klikkede hjem med det samme

- 24/04/2023

Tromborg markerer deres jubilæum med en række lanceringer og særligt en af dem, måtte vi fluks eje.

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

I år kan det danske mærke Tromborg fejre 20-års jubilæum. Gennem de tyve år, der er gået, har mærket markeret sig med bestsellere som bl.a. blushen i farven ’Vintage’, multimakeupproduktet ’Creamy Lip Cheek Eye Powder Misty Brown’, den vidunderlige bodylotion ‘Aroma Therapy Body Lotion’ og håndsæben ‘Aroma Therapy Deluxe Soap Ginger’. 

Og det er også i sidstnævnte kategori, man finder Tromborg seneste jubilæumslancering.

I anledning af 20-års jubilæet kan du nemlig nu få den populære håndsæbe i en glasflakon på hele 320 ml til en ret fin pris – 200 kroner. Samtidig er der også blevet udviklet en helt ny sæbe, ’Deluxe Soap 20th Anniversary’, der dufter både sødt og friskt af grape, mandarin og vanilje. 

Går du efter hotel-stemning på badeværelset, findes deres håndcreme, ’Deluxe Herbal Hand Cream’ nu også i glasflakon.

Det eneste vi ønsker os nu, er refills til sæberne, så vi kan genbruge glasflaskerne … 

1
Foto: PR Tromborg

’Deluxe Soap 20th Anniversary’, Tromborg, 320 ml, 200 kr.

Læs ogå

Sæsonens helt store mascara-hit og 4 andre undgåelige beautynyheder