Der er både ekstravagante vaner og ekstremt billige og brugbare tip (særligt hvis du har sensitiv hud) i Selena Gomez' renserutine.
Denne artikel indeholder sponsorerede links
Det er altid spændende, når man kan snage lidt i de kendtes vaner og rutiner, og TikTok er et fuldkommen genialt medie til dette.
Om det er hvordan, de laver en helt bestemt morgensmoothie eller tager makeup på, kan vi ikke få nok af disse små smugkig bag kulissen.
Derfor klappede vi naturligvis også i hænderne, da Selena Gomez inden den store Golden Globes uddeling 11. januar delte sin aften rense- og hudplejerutine, der indeholdte flere overraskelser.
I videoen viser Gomez nemlig, hvordan hun bruger La Mers (svinedyre) ’The Concentrate’ til at fjerne sin makeup med. Og det var altså en handling, der kunne få hendes fans til tasterne, da det svært luksuriøse produkt, der indeholder brandets ‘Miracle Broth’ som hjælper mod rødme, træthedstegn og fugt, altså koster 1.550 kr. for 15 ml.
Selena Gomez var dog hurtigt til at forsvare sin brug af det ekstravagante produkt, ved at skrive under postet, at hendes metode måske nok er den mest luksuriøse måde at rense huden overhovedet:
”PSA (Public Service Announcement, red.) Jeg får de fleste af disse produkter gratis. Jeg kaster ikke om mig på samme måde overalt. Du kan bruge en hvilken som helst serum til at fjerne din makeup inden rens. Det opløser makeuppen så lækkert.”
Men det er nu særligt det næste produkt, som Gomez hiver frem, der er særligt interessant. Hun benytter sig nemlig af den japanske hudplejemetode med dobbeltrens, og renser dermed huden (efter hun har fjernet sin makeup med det dyre serum) med Biodermas ’Micellar Water’ på en vatrundel, som tager de sidste makeuprester i ansigtet.
Bioderma var engang et nicheprodukt, man skulle på de franske apoteker for at få fingrene i, men er i dag tilgængeligt på både apoteker og i Matas herhjemme – samt i samtlige makeuptasker hos professionelle makeupartister. Og Biodermas micellar-vand er ikke kult for ingenting: Den kan nemlig bruges af stort set alle, uanset hudtype, og er særligt velegnet til dem, der har tendens til tørhed. Og så koster den kun 85 kroner.
Og apropos sart hud, så har Selena Gomez sandelig også et tip til dem, med sarte øjenområder.
Hun gør en (ren) beautyblender fugtig med Biodermas micellar-vand og dupper den over øjenområdet for at fjerne øjenmakeup. Det er en langt mere skånsom metode end at gnide med en ru vaskeklud eller vatrundel.
Se hele videoen med Selena Gomez her, og vurder selv, hvor mange af de dyre/billige vaner du vil kaste dig ud i:
@selenagomez PSA I got most of these products free. I ain’t just rolling like that everywhere. Use any serum to take off make up before washing. It breaks it up nicely. Also use a sponge to wipe eyes to treat eyes delicately when removing make up. K I’m done pretending I know what I’m taking about.