Efter en dag på stranden kan en god aftersun gøre underværker. Her får du listen over dem, der virker plejende, kølende og fugtende på huden efter sol.
Denne artikel indeholder sponsorerede links.
Sommeren kalder på lange dage udendørs og solbadning på stranden. Men efter en hel dag udendørs, kan solens stråler mærkes på huden, og vi længes efter at komme inden døre og blive kølet ned og rehydrere.
Din hud har faktisk brug for det samme efter en dag på stranden – eller i storbyens varme gader. Har du været ude i solen, sukker din hud nemlig efter masser af pleje og fugt, og der er intet bedre til formålet end en god aftersun.
I denne artikel guider vi dig gennem vores aftersun-favoritter, som virker nedkølende, beroligende og fugtende på huden.
Bedst i test: Aftersun, der plejer, køler og fugter
Scroll ned for at læse mere hvert produkt. Herunder får du også svar på alle dine spørgsmål om aftersun.
‘After Sun Shimmer Sorbet’, Rudolph Care, 100 ml, 235 kr.
‘After Sun Sorbet’, Derma, 200 ml, 85 kr.
‘Dior Solar The After-Sun Balm’, Dior, 150 ml, 380 kr.
‘Idéal Soleil Sooting After Sun Milk’. Vichy, 300 ml, 200 kr.
‘The SOS Lotion Cooling CBD Body Moisturiser’, Mantle, 200 ml, 200 kr.
‘After Sun Repair Spray’, Rudolph Care, 150 ml, 195 kr.
‘Pre- & After Sun Serum-Lotion’, Karmameju, 200 ml, 260 kr
Hvad er aftersun?
En aftersun er en lindrende creme, som bruges til at give et fugtboost og pleje den solramte hud efter en dag i sommervarmen. Selv om en bodylotion også kan føles dejlig på huden, så er en aftersun mere effektiv, til tør, stram og varm hud som følge af for meget sol.
En aftersun virker nemlig ved at tilføje ingredienser til huden, som er specifikt udvalgt til at berolige huden, når den har været udsat for solens stråler.
Hvilke ingredienser skal du gå efter i en aftersun?
Da en aftersuns primære opgave er at fugte en solbadet hud, er det en rigtig god idé at kigge efter fugtende ingredienser.
En af de ingredienser, vi oftest går efter, når vi vælger aftersun, er aloe vera – og det er der en god grund til. Aloe vera er nemlig anerkendt for at reducere rødme og dæmpe irritation.
Hyaluronsyre er en skøn og fugtgivende ingrediens, der giver huden et fugtboost og sørger for, at den ikke bliver tør. Vil du gerne give huden endnu mere fugt og samtidig blødgøre huden, kan du gå efter glycerin.
En sidste ingrediens, der er god til den solramte hud, er E-vitamin, som er god til at reparere hud, som har været udsat for solens stråler.
Ikke alene hjælper disse ingredienser med at berolige og pleje huden, men de bidrager også til at bevare din glød.
Hvornår skal du bruge aftersun?
Har du været ude i solen hele dagen, eller er du kommet hjem efter et par timer på stranden, er det en rigtig god idé at pleje huden med aftersun. Uanset om din hud føles irriteret eller ej, vil en god aftersun pleje og tilføre fugt til huden. Føles huden tør og stram, eller er du ligefrem blevet rød, kan du berolige og hydrere den med aftersun.
Hvordan bruger du aftersun?
Når du kommer hjem, bør du starte med at tage et bad, så eventuelt sand, sved, snavs og rester af solcreme vaskes af huden. Det kan nemlig forhindre din aftersun i at trænge ordentligt ind i huden. Du kan bruge et mildt og fugtgivende rensemiddel, for eksempel med hyaluronsyre eller glycerin. Påfør aftersun, når du synes, din hud har brug for det, indtil den ikke længere føles tør, stram og irriteret.
Bedst i test: Årets bedste aftersun 2023
Her er vores favoritter, der kan redde en tør, irriteret og solvarm hud, efter den har været ramt af solens UV-stråler.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.