Skønhed

Helena Christensen: Det prisvenlige produkt, jeg bruger, er denne creme til 40 kroner – den minder mig om min dejlige farmor

- 06/06/2025

Hvordan plejer en af Danmarks største topmodeller sin hud og sit hår? Helena Christensen giver her sit bedste skønheds-tip, deler sin morgenrutine og røber, hvad der får hendes hår til at skinne.

Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.

Hvordan ser din daglige skønhedsrutine ud?

Jeg vasker mit ansigt med koldt vand og Allies of Skin Vitamin C and Omegas Cleanising Balm. Dernæst toner jeg med Skinlyfe Silk Soothing Spray. Jeg bruger Shapeshift fra Sickscience og Firming Perfector serum fra Rudolph Care, mens jeg masserer mit ansigt, og dernæst Skorrs Hyaluronic Perfecting Serum. Til sidst Karmameju Velvet Face Cream og Sturm’s Glow Drops.

Min yndlingsparfume er Strangelove’s deadofnight-duft fra eget mærke – og så elsker jeg også ansigtsmasker.

Hvad er det vigtigste produkt for dig?

Blush! Jeg har rigtig mange, elsker dem fra Westman Atelier – og gode cream blushes i smukke farver.

Hvor springer du over?

Hårvask, fordi mit hår er rigtigt godt på 3.-4. dagen.

Hvor springer du aldrig over?

At fugtiggøre huden. Min yndlingsolie til dette er fra SARD Kopenhagen og hedder Maria Magdalena.

Hvad gør du med dit hår?

Det lever lidt sit eget liv, men jeg er altid på jagt efter en yderst effektiv balsam og kan godt lide Haarklinikkens samt Davines. Jeg bruger også Lolavie’s Peptide Spray, og så lader jeg det altid lufttørre.

Hvad er din nyeste tilføjelse?

Gucci’s Bronzing Powder, som kommer i den fineste gammeldags, turkise dåse.

Hvad er det mest prisvenlige produkt, du bruger?

Nivea – den blå dåse – den minder mig om min dejlige farmor.

Hvad er det dyreste produkt, du bruger?

Angela Caglia Serum Forte – den er dyr men simpelthen så effektiv. Ens hud bliver fantastisk.

Hvad har du altid med i tasken?

ALT! Man ved jo aldrig…

Får du nogle behandlinger?

Jeg får Ultherapy oppe hos klinik N’AGE på Kgs. Nytorv, som er perfekt til at stramme huden op og gøre den fin og mere ensartet. Behandlingen anvender fokuseret ultralyd til at stimulere kollagenproduktionen dybt i huden. Den er særligt effektiv til at løfte og opstramme områder som kæbelinje, hals og décolleté (nedre bryst) – helt uden kirurgi.

Tager du nogle vitaminpiller eller andre tilskud?

Jeg tager rigtigt mange, men kun cirka tre gange om ugen.

Har du et beautyhack?

Jeg går i flod- og havbad hele vinteren igennem. Det er fantastisk af en masse forskellige grunde og et godt beautyhack, fordi huden får god blodtilstrømning.

Hvad er det bedste beautytip, du nogensinde har fået?

At sove godt – kedeligt, men sandt.

Hvem er dit forbillede, når det kommer til beauty?

Der er mange, jeg synes, ser skønne ud – listen er lang. Men jeg har et postkort hængende på mit badeværelse af en kvinde, Picasso malede: ‘Olga dans un fauteuil’. Det kigger jeg på hver morgen. Jeg kan rigtig godt lide hendes mood, helt naturlige look og simple hår – og så ville jeg gerne gå i sådan en kjole hver dag…

Læs ogå

Model Helena Christensen: Dette produkt har reddet mit hår de seneste 4 år