Skønhed

Hårstylist Antonio Corral Calero: “Brug to minutter mere om morgenen på dit hår, kære skandinaviske kvinde”

- 16/08/2017

Til dagligt arbejder han med berømtheder som Penélope Cruz og Rosie Huntington-Whiteley, og har pendlet mellem verdens monopoler siden han var ung. ELLE mødte Antonio Corral Calero fra Moroccanoil til en snak om skandinaviske hår-rutiner, bedste styling tips og en lille opsang til skandinaviske kvinder...

Moroccanoil har revolutioneret den måde, vi idag tænker styling og hårpleje. ELLE mødte den anerkendte hårstylist, Antonio Corral Calero, på en blæsende dag under Copenhagen Fashion Week. Vi er nysgerrige på, hvilke professionelle tips og tricks han har til os skandinaviske kvinder. 

Hvilken hårtrend kommer vi til at se den kommende sæson?

Simplicitet er nøgleordet for denne sæson, når vi snakker om hårtrends, men stadig med en vibe fra de sene 60’ere og de tidligere 70’ere. Vi kommer altså til at se hårstyles der er lette og ligetil, simple og smukke, men med et lille twist – for eksempel en glat hestehale med en smule fylde eller en knold, der er klassisk, men ’messy’ – det må gerne se lidt tilfældigt ud, som om du lige er stået op af sengen. Tænk Brigitte Bardot eller Mad Men [Netflix serien, red.]. Tilfældigt, men gennemført – jeg elsker det! Skandinaviske kvinder er elegante og gennemførte i alt hvad de gør, men desværre meget praktiske, når det kommer til styling af jeres hår. I vil hellere bruge lang tid på morgenmad om morgenen, end at sætte tid af til at pleje og style jeres hår – det er ærgerligt. Brug to minutter mere om morgenen på dit hår, kære skandinaviske kvinde – det gør en forskel hele dagen, det lover jeg. Det første, vi lægger mærke til er håret – dernæst skoene. Sådan har det altid været. Det er de små detaljer, der tæller.

Læs også: Lala Berlin: “Jeg blev nødt til at reagere!” 

Hvilket hårprodukt bliver vi nødt til at eje og hvorfor?

Noget, der er helt essentielt for enhver hårtype, er at have fundamentet i orden. Hvis fundamentet for dit hår er i orden, så er der rigtig gode forudsætninger for, at resten også fungerer. Det betyder, at du bør investere i en god shampoo og balsam. For mig gør Moroccanoil virkelig jobbet. Morccanoil har derudover tilpasset produkterne til det skandinaviske marked, og vi har derfor produceret Moroccanoil Light, som er 40% lettere i konsistensen end vores andre produkter. Det var nødvendigt, da jeres fine hårpigmenter ikke absorberer så meget af olien, som de gør længere sydpå.

Hvad er dit bedste hår tip?

Jeg er selv kæmpe fan af at spare tid, hvor jeg kan. Derfor er jeg virkelig glad for behandlinger, som arbejder natten over. Så det må være mit bedste hår tip – at bruge Moroccanoil i håret som behandling imens du sover – virkelig tidsbesparende og smart! Derudover skal du altid holde dit hår rent. Jeg minder jer igen på, at i ikke må blive for dovne. Dermed ikke sagt at du skal vaske hår hver eneste dag. Et godt tip er, at vaske hår med shampoo og balsam hver anden dag – imellem disse dage, skal du blot vaske dit hår i vand i den temperatur, du nu foretrækker. Det er mine bedste tip til skandinaviske kvinder – jeg ville svare noget andet i Japan, hvor hårtypen er helt anderledes. Hvis jeg skal give danske kvinder et sidste tip, så er det at i bør tage i hårsalonen noget oftere, for at få tips til styling og hårpleje til jeres individuelle hårtype – afsted med jer!

Men hvad er det, der er så specielt ved hår? 

 

Dit hår kan give dig en speciel magt. Jeg tror, at grundlæggeren af Moroccanoil [Carmen Tal, red.] er blevet så succesfuld, fordi hun fandt en opskrift, hun var ivrig efter at dele med resten af verden. Jeg voksede selv op i et hus med mange søstre. Tit iagttog jeg mine søstre, der låne ting af hinanden og delte hår tips med hinanden – hvad jeg i virkeligheden var vidne til, var at de styrkede hinanden og støttede hinanden til at blive den bedste version af sig selv.

Læs også: Skønhedsredaktøren: 10 august-favoritter

Så du voksede op med kvinder og du er, i kraft af dit job som stylist, også omringet af kvinder til hverdag – har du brug for en pause fra os engang imellem?

Jeg tror personligt, at hvis verden var ledet af kvinder, så ville denne verden være et meget bedre sted. Det tror jeg fuldt og fast på. Tænk over det – kvinder er bedst til at støve alt det, der ikke er vigtigt, væk. Kvinder er verdensmestre i, at skære ind til benet og samtidig være disse smukke, sofistikerede sjæle der altid har følelserne med i alt, hvad de gør. Man lærer enormt meget af at være omringet af kvinder. Carmen Tal, er den helt rette frontfigur i denne filosofi. Alle omkring hende bliver smittet af hendes enorme sympati og fabelagtige aura.

Så selvom vi skandinaviske kvinder kan være sjuskede med vores hårstyling og pleje, så kan vi måske alligevel noget, os kvinder – men vi har jo også ry for at være travle –  hvordan kan vi få en flot frisure på under 5 minutter?

Jeg er meget spansk på den måde, jeg finder inspiration – i flamingodanserne, i det røde, det flamboyante, det vilde – jeg kan godt lide ballerinaknolden, eller en stram hestehale, og det er to frisurer der er enormt lette at mestre. Der sker noget, når du fjerner alt håret fra ansigtet – det udtrykker en helt bestemt power. Så skandinaviske kvinde, følg mine råd og få det flotteste, sundeste hår på ingen tid – og det giver dig mere tid til at suse rundt på din cykel som alle her i København gør!

Hvis du vil have inspiration til din næste hårstyle à la Antonio, så se med i galleriet nedenfor hvor vi har samlet nogle af vores favoritter, når det gælder velplejede lokker blandt Hollywoods kendisser…